Ært 'Meteor'

Ært 'Meteor'

Normalpris24,00 kr
/
Inklusive moms

Ærten ‘Meteor’ er en fremragende dværgsort, der er ideel til udsatte steder samt dyrkning i beholdere som potter, krukker og kasser på grund af sin lille og kompakte størrelse.

Meteor sætter kuglerunde ærter og er en hårdfør sort. Derfor kan den sås tidligt i sæsonen (marts måned - og hvis du er dristig allerede i februar); gerne med fiberdug over sig.

Da der er tale om en kompakt dværgsort, kan du forvente planten vokser til en højde på 45 cm og en bredde på 25 cm. Det betyder også, at planten kræver minimal eller ingen støtte - afhængig af vejret. Er der meget blæst, kan du give den en form for støtte; fx med bambuspinde, der har samme længde som plantens højde 45 cm).

Bælgene er kortere end gennemsnittet og indeholder i gennemsnit fem ærter. Det er bestemt en smagfuld ært, men ikke den sødeste, og derfor bør den spises lige efter høsten, når ærterne stadig er friske.

God sygdomsresistens.

Antal frø i pose: Min. 50 frø

Latinsk betegnelse: Pisum sativum

 

SÅVEJLEDNING - Ærter

Ærter er egentlig ret nemme at dyrke. Du skal blot sørge for en veldrænet og kalkrig jord.

Når du sår ærter, er din største fjende fugle. De elsker at spise ærtefrø og ærtespire, så det gælder om at beskytte planterne, indtil de er tilpas store til, at fuglene ikke betragter dem som mad længere. Du gør derfor klogt i at dække planterne med insektnet, indtil de er ca. 10 cm i højden.

Ærter sås i dobbeltrækker. Det vil sige to rækker med 20 cm mellemrum. Imellem dobbeltrækkerne skal der være 60 cm.

Lave og middelhøje ærtesorter kan støtte hinanden i dobbeltrækkerne, men de høje ærtesorter (som bliver helt op til 2 meter høje), har brug for støtte i form af fx grene eller stativ.

Såtidspunkt: Sidst i marts til juni

Sådybde: 8 cm

Dobbeltrækkeafstand: 20 cm

Rækkeafstand: 60 cm

Planteafstand: 5 cm

Gødningsbehov: Lille - gødning er som regel ikke nødvendigt, da ærter er selvforsynende med kvælstof.

Tip: Læg frøene i lunkent vand dagen før såning - så spirer de nemmere. Må ikke mangle vand; ellers risikerer ærterne at blive melede.

Du vil måske også være interesseret i:


Se for nyligt