Agurk af sorten 'Beit Alpha' - også kendt som en god skoleagurk

Agurk 'Beth Alpha'

Normalpris23,00 kr
/
Inklusive moms

‘Beth Alpha’ er et pragteksemplar på en skoleagurk. En rigtig snack, som både børn og voksne kan nyde. Beit Alpha smager sødligt og bliver ikke bitter. Den er samtidig kernefri, hvis du sørger for at fjerne de hanblomster, der dukker op

Agurkerne høstes, når de er ca. 15 cm lange. Du kan naturligvis høste ved en kortere længde, hvis du foretrækker endnu mindre snackagurker.

Skal helst plantes i drivhus eller under andet glas, men kan også dyrkes på friland under polytunnel.

Beth Alpha er en robust agurkplante og giver et højt udbytte. Vi har pt ikke mulighed for at skaffe F1 udgaven af Beth Alpha, så der kan forventes at der både er han- og hunblomster. Hanblomsten knibes af, hvis du ønsker, at agurkerne skal være kernefri. Se mere om han- og hunblomster herunder.

Antal frø i pose: 10 frø

Latinsk betegnelse: Cucumis sativus 

OM HAN- OG HUNBLOMSTER

Agurk er særlig plante i den forstand, at en agurkeplanter enten sætter han- og hunblomster eller udelukkende hunblomster. For nogle er det vigtigt at kende forskellen, for andre ikke.

Den store forskel består i, at så snart der er hanblomster involveret, bestøver de hunblomsterne, så agurkerne udvikler kerner. Ønsker man ikke kerner i sine agurker, har man derfor to muligheder:

  • Man kan nippe hanblomsterne af agurkeplanterne, hvilket er ret nemt
  • Man kan vælge sorter, der kun sætter hunblomster

Man kan kende forskel på han- og hunblomster ved, at hunblomsten sidder på en lille agurk. Det gør hanblomster ikke. Se billeder af hanblomster og hunblomster.

Har man ikke noget imod kerner i agurkerne, behøver man ikke at foretage sig noget - hverken at nippe eller skele til sorter. Og det skal da også siges, at kernerne ikke er særligt udviklede, hvis man høster agurken på et tidligt stadie.


SÅVEJLEDNING (DRIVHUSAGURKER)

Drivhusagurker forspires indendøre fra midten af april, og de kan udplantes i drivhuset fra den sidste halvdel af maj måned.

Så agurkefrøene indendøre i 8-10 cm store potter fra midten af april og frem til juni - de spirer bedst ved en temperatur omkring 24-26° (og risikerer at rådne ved lavere temperaturer).

Undgå at jorden tørrer ud under forspiring ved at dække potterne med plast. Hvis potterne står i direkte sol, er det en god ide at dække med hvid plast, så jorden ikke bliver for varm.

Når kimbladene er vokset frem, fjerner du plasten og stiller potterne et sted med en temperatur på cirka 20°. Der skal være nok lys - ellers bliver dine planter ranglede.

Sæt en bambuspind eller lignende i potterne, så dine agurkeplanter har noget at sno sig op ad.

Agurkplanterne er klar til udplantning, når planterne har 3-5 store blade, og jordtemperaturen er min. 18° om natten, og lufttemperaturen heller ikke kommer under 12° i nattetimerne.

Plant gerne dine agurkeplanter, hvor der er varmest i drivhuset, da de tåler varmen bedre en fx tomatplanter. Rammer temperaturen de 30°, skal du sørge for at åbne vindue og dør.

Det er vigtigt at plante i en jordforhøjning på 10-15 cm, så vandet kan løbe fra og stænglerne dermed ikke står i en pøl af vand. Ellers vil de rådne. Vand aldrig på selve stænglerne, men omkring planten.

Det tager lidt tid, før rødderne får fat, når du har udplantet dine agurkeplanter. Giv det tid, så får de fat.

Agurker har behov for opbinding. Sørg for at binde en snor om pinden, der er ved planten, og bind snoren fast til drivhusets tag. Så kan agurkeplanten sno sig op ad snoren.

Såtidspunkt: Fra midten af april og frem til juni

Sådybde: 1 cm

Planteafstand: Min. 40 cm

Gødningsbehov: Skal løbende have tilført gødning - fx i flydende form, som blandes op med vandingsvandet

Tip: Knib løbende sideskudene af, så det ikke går ud over din agurkeproduktion, og beskær planten om nødvendigt.


SÅVEJLEDNING (FRILANDSAGURKER)

Frilandsagurker sås på blivestedet. Så frøene på en solrig plads, hvor der er læ og en veldrænet jord.

Det er vigtigt at plante i en jordforhøjning på 10-15 cm, så vandet kan løbe fra og stænglerne dermed ikke står i en pøl af vand. Ellers vil de rådne. Vand aldrig på selve stænglerne, men omkring planten.

Når der er tale om frilandsagurker, er det en god ide at så to frø tæt på hinanden for hver plante, du ønsker. På den måde er du nærmest garanteret en agurkeplante på det ønskede sted. Spirer begge frø, fjerner du blot den overskydende plante.

Agurkefrø skal have varme for at spire, så det er vigtigt, at du venter med såningen til det helt rigtige tidspunkt. Frilandsagurker skal sås tidligt på sommeren, når al risiko for frost er væk, og når der er en periode med mildt vejr.

Hold jorden fugtig, men vær forsigtig med vandingen, da planterne ikke tåler for meget vand.

Sørg for, at agurkeplanterne har noget at vokse op af, fx et (hjemmelavet) stativ eller et espalier.

Såtidspunkt: Tidligt på sommeren, når al risiko for frost er væk - jordtemperaturen skal være min. 10 grader celsius

Sådybde: 2 cm i bunden af en 8-10 cm dyb fure

Rækkeafstand: 165 cm (slangeagurk og asieagurk) eller 130 cm (drueagurk)

Planteafstand: 33 cm (slangeagurk og asieagurk) eller 17 cm (drueagurk)

Gødningsbehov: Lille

Tip: Dæk med plastik, hvor du har sået frøene. Det hæver temperaturen og øger dermed spireevnen. Sørg for at prikke små huller i plastikken, så der ikke kommer vandlommer. Fjern plastikken, når der er 2-3 blivende blade på planten, og planten støder mod plastikken.

Du vil måske også være interesseret i:


Se for nyligt