Gulerod 'Red Samurai F1'

Gulerod 'Red Samurai F1'

Normalpris22,00 kr
/
Inklusive moms

I restordre. Vi afventer nyt fra leverandøren

‘Red Samurai’ er en hybridssort fra Japan; en meget særegen og smuk gulerod med lange rødder og skinnende, rødt skind. Gulerødderne har god knas og er smagfulde med en sødlig, pink midte, der faktisk bevarer farven ganske pænt efter varmetilberedning.  

Red Samurai producerer koniske rødder, der bliver op til 28-35 cm lange.

Overordnet set er der to forskellige grupper af gulerodder; de europæiske gulerødder og de asiatiske gulerødder. De asiatiske typer er koniske i formen og generelt mørkfarvet, fordi de har flere anthocyaniner og mindre carotene. Der findes derfor et bredt udvalg af farver - fra sort og rød til gul - i den asiatiske gruppe.
Det antages, at asiatiske gulerødder er omtrent 5.000 år gamle og stammer fra Mellemasien. De dyrkes stadig, men udskiftes hurtigt med de vestlige gulerødder i industriproduktionen.
Asiatiske typer er højtydende. De er mere saftige og har generelt en større kerne og en tungere top.


Antal frø i pose: Min. 100 frø

Latinsk betegnelse: Daucus carota

  

SÅVEJLEDNING 

Gulerødder er ret nøjsomme og kan faktisk dyrkes i de fleste jordtyper. Men du skal undgå, at jorden bliver for fast - ellers bliver det svært for rødderne at vokse.

Gulerødder skal heller ikke udtyndes. Så frøene, så de repræsenterer den ønskede høst. De skal nemlig blive på deres plads. Årsagen til, at man helst ikke udtynder i gulerødder, er gulerodsfluen. Den kan nemlig blive tiltrukket af udtyndingen. Ved at så efter d. 15. maj undgår du den først bølge af gulerodsfluer. Den anden bølge af gulerodsfluer kommer i den sidste halvdel af juli og i august. Her kan du evt. dække gulerødderne med insektnet for at være på den sikre side.

Jeg har - 7-9-13 - aldrig haft gulerodsfluer. Måske har jeg været heldig, eller også har mit værn virket: Jeg sætter altid løg eller porrer mellem mine gulerodsrækker. Gulerodsfluen skulle eftersigende ikke kunne lide løglugten.

Såtidspunkt: Bedst efter d. 15. maj

Sådybde: 1-2 cm

Rækkeafstand: 30 cm

Planteafstand: Ca. 1,5 cm

Gødningsbehov: Lille

Tip: Hyp gerne lidt jord op over gulerøddernes skuldre, når de er dukket frem. Så undgår du misfarvning. Dyrk også gerne gulerødder sammen med løg, porrer, hvidløg og forårsløg; gulerodsfluerne kan nemlig ikke lide løglugten.

Du vil måske også være interesseret i:


Se for nyligt