Squash 'Goldrush F1'

Squash 'Goldrush F1'

Normalpris26,00 kr
/
Inklusive moms

'Goldrush' er en yderst smuk squash og en sand delikatesse med det glatte, tynde og gule skind og sprøde kød. Det er en tidlig sort med cremehvidt, mørt kød, der har en nøddeagtig smag. Goldrush kan sagtens spises rå, fx som tynde skiver i salaten - ligesom den selvfølgelig kan varmetilberedes.

En kompakt plante, der også er ideel til små haver og krukker. Planten producerer en overflod af frugter, der oven i købet er nemme at høste, fordi de er opretstående. Frugterne bliver i øvrigt 17-21 cm lange.

Squash - eller ‘courgetter’ - er i øvrigt en af de letteste grøntsager at dyrke derhjemme. Og så er der ikke grænser for, hvordan den kan spises og tilberedes. Squash kan nemlig bages, grilles, dampes, stuves, steges, friteres eller spises rå.

Antal frø i pose: Min. 8 frø

Latinsk betegnelse:  Cucurbita pepo


SÅVEJLEDNING

Både græskar og squash kan sås direkte på friland, men det er mere sikkert at så dem indendørs i potter og så udplante dem, når al risiko for frost er ovre.

Generelt er græskar og squash glade for læ og fuld sol, så giv dem begge ting for at få det bedst mulige udbytte.

Såtidspunkt: Første halvdel af maj - sås i potter

Sådybde: 2-3 cm

Udplantningstidspunkt: Slutningen af maj

Rækkeafstand: Squash: 1 meter. Græskar: 1-2 meter.

Planteafstand: 60 cm

Gødningsbehov: Middel

Du vil måske også være interesseret i:


Se for nyligt