Sådan dyrker du artiskokker fra frø

Artiskokfrø skal sås og forkultiveres i februar-marts, udplantes i maj og høstes i juli-august. Se den udførlige såvejledning til dine artiskokfrø under de enkelte artiskoksorter. 

Artiskok er en grøntsag og en staude

Artiskokker er både en delikatesse fra køkkenhaven og en smuk blomst i prydhaven. Artiskok er egentlig en staude, men som de fleste ved, smager artiskokhjerter fortræffeligt, og derfor dyrker vi den i køkkenhaven. Lader du være med at høste artiskokken i juli-august, vil du imidlertid se smukke, eksotiske, lilla kurveblomster i august-september, som er en sand fryd for øjet.

Beskyt dine artiskokplanter om vinteren

Artiskokken er som udgangspunkt ikke vinterhårdfør i Danmark. Er vinteren mild uden for mange udsving i vejret, kan du imidlertid være så heldig, at artiskokken overlever. Vil du gerne forsøge at overvintre artiskokken, er det en god ide at dække planten til med granris eller lignende.   

Skriv, hvad du søger og tryk "Enter"