Rødkål 'Red Drumhead'

Rødkål 'Red Drumhead'

22,00 kr 13,20 kr Udsalg
'Red Drumhead' er en populær rødkål, der producerer smukke, dybrøde kålhoveder med tætpakkede blade. Høstes fra sensommeren helt frem til jul. Red Drumhead stammer fra 1860'erne og har stadig eksistensberettigelse...
- +

'Red Drumhead' er en populær rødkål, der producerer smukke, dybrøde kålhoveder med tætpakkede blade. Høstes fra sensommeren helt frem til jul. Red Drumhead stammer fra 1860'erne og har stadig eksistensberettigelse i dag; den har gode gemmeegenskaber og er bemærkelsesværdigt velsmagende og sød.

Rødkål er populær til både madlavning og syltning. Uanset tilberedningen holder rødkålen på sin farve og smag; noget, som ikke alle grøntsager kan prale med.

Generelt smager kål bedst, når de får lov til at modne i køligt vejr. Vil du gerne have maksimalt udbytte, hvad angår smag, er det derfor en god ide at vente med høsten til de kolde måneder.

Generelt set kan kål godt sås direkte i køkkenhaven, men du opnår større succes ved at forkultivere planterne indendøre og udplante de små planter efterfølgende. Bemærk, at kålplanter generelt ikke er så glade for at være indendøre, så det er en god ide at sætte dem ud i drivhuset (hvis det er tøvejr), så snart kimplanterne er vokset frem. Alternativt kan du prøve at placere kimplanterne i et lyst, men køligt rum i huset.

De fleste kåltyper sås indendøre i marts-april og udplantes i april-maj. Dog findes der efterhånden kål til alle sæsoner, og du vil derfor også finde kål her på siden, som skal sås på andre tidspunkter af året. Såtidspunkter, udplantningstidspunkt m.m. for den enkelte sort står angivet herunder.

Så gerne kål ad flere omgange - dvs. med tre ugers mellemrum.

Kål er ikke den nemmeste grøntsag at dyrke i haven, men tager du dine forholdsregler, er der en god chance for succes. Et par tips:

  • Gødning og vand er vigtigt for et godt resultat
  • Dæk med insektnet
  • Sørg for optimalt sædskifte (minimum 5 år)
  • Fjern ukrudt

Antal frø i pose: Min. 100 frø

Latinsk betegnelse: Brassica oleracea var. capitata

 

SÅVEJLEDNING - Rødkål

Såtidspunkt: Fra marts til april

Sådybde: 2 cm

Udplantningstidspunkt: April til maj

Rækkeafstand:  50 cm for sommerkål og 70 cm for vinterkål

Planteafstand:  35 cm for sommerkål og 60 cm for vinterkål

Gødningsbehov: Stort

Tip: Håndter kålen meget forsigtigt, når du høster den, så den ikke får stød. Så undgår du, at den hurtigt rådner. Rødkålshovederne kan høstes, når de er faste.

Skriv, hvad du søger og tryk "Enter"