Kornblomst 'Pink Ball'
Kornblomst 'Pink Ball'

Kornblomst 'Pink Ball'

Normalpris20,00 kr
/
Inklusive moms

Kornblomst ’Pink ball’ er den klassiske kornblomst som vi kender den, men i en smuk lyserød til pink blomst. Kort sagt en sød og charmerende sommerblomst.

Kornblomsten nyder i øjeblikket sin egen renæssance, og det er den vel undt. Tidligere blev den betragtet som ukrudt, men i dag sætter vi pris på dens kvaliteter som bi-venlig og spisevenlig nytteplante, der oven i købet er meget populær som afskårne blomster. Du kan også vælge at tørre blomsterne og bruge dem i evighedsbuketter.

Planten har en opretstående stilk og lange smalle blade, der producerer høje lyserøde blomster. Kornblomst er rig på både pollen og nektar, og det sætter vores kære bier pris på. Samtidig kan du nyde kronbladene som spiselig pynt på dine kager, dit bagværk og dine salater. Kronbladene kan også tørres og anvendes i te eller som pynt på julens småkager. Kronbladenes smag er krydret; henad nellike og peber.

Blomsterne bliver 40-80 cm høje. Blomstrer fra juni til september. Knib gerne visne blomsterhoveder af for at forlænge blomstringen.

Kornblomst er nem at så og dyrke. Den er ret nøjsom og klarer sig fint i almindelig havejord. Kan dyrkes i blomsterbedet, i køkkenhaven eller i en stor potte på terrassen eller altanen.

Skal have en solrig placering.

Antal frø i pose: Ca. 100 frø

Latinsk betegnelse: Centaurea cyanus

SÅVEJLEDNING - Kornblomst

Kornblomst skal have en solrig placering. Hold jorden fugtig, indtil frøene spirer.

Såtidspunkt: Så direkte på voksestedet i marts til maj eller forspir i drivhus fra marts til april.

Udplantningstidspunkt: Maj

Sådybde: 1 cm

Planteafstand: 12 cm

Rækkeafstand: 40 cm

Gødningsbehov: Lille

Du vil måske også være interesseret i:


Se for nyligt