Stedmoderblomst

Stedmoderblomster er en skøn blomst, de er lette at dyrke, flotte at se på og kan bruges til mange dekorative muligheder.

De farverige blomster giver et skønt udtryk til haven og vil skabe liv enten om efteråret eller tidligt forår. Du kan nemlig både udplante tidligt forår, der giver blomster i efteråret, samt i efteråret, der vil give dig flotte blomster tidligt året efter.

Stedmoderblomsten fås med både store og små blomster, og samtidig i et utal af muligheder for flotte farver. Her på Frøsnapperen har vi også valgt at købe bredt ind, så du har mulighed for at vælge præcis den der passer godt ind i din have og dine ønsker. Du kan lave et bed med mange af de samme eller du kan blande farverne i samme bed. Mange bruger stedmoderblomsten som bunddække i et bed, da den både er egnet til at dække af, og samtidig giver farve til bedet.

Det er let at dyrke stedmoderblomster. De kræver ikke meget, og klarer sig særlig godt i jord, der ikke er alt for fugtig. Samtidig kan de godt tåle let frost.

Stedmoderblomster vil bidrage godt til biodiversiteten i haven. De er bivenlige og du vil ofte opleve bier og andre insekter i den gule kerne af blomsten.

Hvad bruger man stedmoderblomster til?

Det helt oplagte er selvfølgelig at have dem til at se på i haven. De passer fantastisk ind i både bed og krukker, altankassen, i haven, på altanen eller på terrassen. Men vidste du at de også bruges til at lave parfume af?

De er også meget brugt som dekoration, hvilket bl.a. skyldes de flotte farver kombineret med at bladene er spiselige. Så stedmoderblomster er ofte brugt som pynt på mad, fx salater og kager.

Skal man forspire stedmoderblomster?

Ønsker du at så om foråret, så anbefaler vi bestemt at du forspirer frøene. I februar-marts skal frøene sås i såbakke. Det er vigtigt at jorden ikke udtørrer helt, da det kan medføre at frøet ikke spirer.

 

Såvejledning for stedmoderblomst:

Såtidspunkt: Der er to tidspunkter for såning af stedmoderblomster.

Såtidspunkt nr 1: Start forspiring inde i såbakke. Sæt frø i februar-marts. Det giver mulighed for at udplante i april-maj måned. Det vil give dig flotte blomster samme sommer.

Såtidspunkt nr 2: Dette er sen såning, så du skal sætte frø til forspiring i midt juli til midt august og plante ud i efteråret. Det vil give dig blomster året efter også.

Ønsker du at så direkte ud i jorden i efteråret, så skal du så frøene direkte i jorden i september eller oktober. Spred frøene jævnt over området og dæk dem let med jord. Vand området forsigtigt for at sikre, at frøene kommer i kontakt med jorden.

Sådybde: Der skal blot et tyndt lag jord over frøene

Planteafstand: Ca. 25 cm

Tip: Du kan så både tidligt og sent, og vil således have flotte blomster en større del af året. Med udplantning i efteråret har du blomster meget tidligt i det kommende år.

 

7 produkter