Gulerod 'Flakkée'

Gulerod 'Flakkée'

Normalpris19,00 kr
/
Inklusive moms

‘Flakkée’ eller ‘Flakker’ er jumbojetten inden for gulerødder. Den bliver nemlig ganske stor; helt op til 28 cm lang og rimelig tyk. Men smagen fejler altså ikke noget af den grund.

Flakkée-gulerødderne har fantastisk gode gemmeegenskaber og kan også stå i jorden ganske længe uden at blive ødelagt.

En anden god egenskab ved Flakkée er dens evne til at vokse i næringsfattig jord (dog skal jorden stadig være løs nok til de lange rødder). Den er så nøjsom, at enhver kan få succes med gulerodsdyrkning, og den er derfor også god til børn, der vil prøve kræfter med hjemmedyrkning.

Antal frø i pose: 5 gram, min. 2000 frø

Latinsk betegnelse: Daucus carota

  

SÅVEJLEDNING 

Gulerødder er ret nøjsomme og kan faktisk dyrkes i de fleste jordtyper. Men du skal undgå, at jorden bliver for fast - ellers bliver det svært for rødderne at vokse.

Gulerødder skal heller ikke udtyndes. Så frøene, så de repræsenterer den ønskede høst. De skal nemlig blive på deres plads. Årsagen til, at man helst ikke udtynder i gulerødder, er gulerodsfluen. Den kan nemlig blive tiltrukket af udtyndingen. Ved at så efter d. 15. maj undgår du den først bølge af gulerodsfluer. Den anden bølge af gulerodsfluer kommer i den sidste halvdel af juli og i august. Her kan du evt. dække gulerødderne med insektnet for at være på den sikre side.

Jeg har - 7-9-13 - aldrig haft gulerodsfluer. Måske har jeg været heldig, eller også har mit værn virket: Jeg sætter altid løg eller porrer mellem mine gulerodsrækker. Gulerodsfluen skulle eftersigende ikke kunne lide løglugten.

Såtidspunkt: Bedst efter d. 15. maj

Sådybde: 1-2 cm

Rækkeafstand: 30 cm

Planteafstand: Ca. 1,5 cm

Gødningsbehov: Lille

Tip: Hyp gerne lidt jord op over gulerøddernes skuldre, når de er dukket frem. Så undgår du misfarvning. Dyrk også gerne gulerødder sammen med løg, porrer, hvidløg og forårsløg; gulerodsfluerne kan nemlig ikke lide løglugten.

Du vil måske også være interesseret i:


Se for nyligt