Aubergine 'Ivory F1'
- Udsolgt
- FS1015
‘Ivory’ skiller sig på mange måder ud fra andre auberginer. En betagende og smuk aubergineplante, der sætter ægformede, cremehvide auberginer. Planten er lille og kompakt, og den er derfor egnet til krukker og kummer. Har du en beskyttet, solrig og varm altan eller terrasse, er Ivory den helt perfekte aubergine at dyrke derhjemme. Kan naturligvis også dyrkes under plastik eller i drivhus.
Auberginerne er også cremehvide indeni og er faste i kødet. Og ganske velsmagende. De bliver op til 15 cm lange og skal høstes, imens overfladen stadig er skinnende. Når de at miste deres glans, begynder de at bliver bitre.
Planterne er meget dekorative fra et tidligt stadie; de får nemlig lilla blomster. Planterne bliver op til 55 cm i højden og 45 cm i bredden. Står selv uden støtte.
Antal frø i pose: Min. 8 frø
Latinsk navn: Solanum melongena
SÅVEJLEDNING
Auberginen kommer oprindeligt fra troperne og skal have meget og konstant varme for at trives. Den er derfor nemmest at dyrke i drivhus eller på en sydvendt, beskyttet altan. En solrig og beskyttet plet i haven kan også gå an, men udbyttet vil ikke være lige så stort som i drivhuset.
Dyrkningen af aubergine minder meget om tomat; bortset fra, at den ikke løbende nippes løbende - medmindre den er ved at blive for stor.
Såtidspunkt: Forspires indendøre i marts-april
Udplantningstidspunkt: Starten af juni
Rækkeafstand: 60 cm.
Planteafstand: 60 cm.
Gødningsbehov: Stort - gød gerne ved hver vanding
Tip: Nip de første blomster af, så planten fortsat vokser sig større og ikke bruger energi på at sætte frugter på de første blomster. Hjælp også bestøvningen på vej ved forsigtigt at stryge fra blomst til blomst med en pensel.