Bønne, Busk- 'Speedy' (økologisk)

Bønne, Busk- 'Speedy' (økologisk)

18,00 kr Udsalg
‘Speedy’ er en af de tidligste og hurtigste sorter til at producere bønner. Høst fra juli måned. Denne økologiske buskbønne producerer slanke, grønne bønner med en længde på cirka 14...
- +

‘Speedy’ er en af de tidligste og hurtigste sorter til at producere bønner. Høst fra juli måned. Denne økologiske buskbønne producerer slanke, grønne bønner med en længde på cirka 14 cm. Har en god bønnesmag. Selve planten bliver cirka 45 cm høj og 30 cm bred.

Da Speedy vokser og producerer bønner så hurtigt, er den ideel at efterså med, når du har bare pletter i køkkenhaven. Fx hvor du har høstet de tidlige kartofler.

Selve bønnerne sidder i toppen af planten, så de er yderst nemme at plukke.

Som buskbønne vokser Speedy også fint i en beholder, fx en krukke. Du kan derfor også dyrke den på både altan og terrasse. Se såvejledning herunder.  

Latinsk betegnelse: Phaseolus vulgaris

Antal frø i pose: Min. 15 frø

 

SÅVEJLEDNING

Bønner skal sås i varm jord, og al risiko for frost skal være ovre. En god tommelfingerregel er, at jorden skal være minimum 14° døgnet rundt, før du sår bønnefrøene.

Du kan hjælpe spiringen på vej ved at lægge bønnerne i vand i maks. 8 timer før såning.

Læg gerne to bønnefrø ved siden af hinanden, hvis et af dem nu skulle svigte. Spirer begge frø, tager du blot den mindste plante fra.

Bønner skal have veldrænet jord, læ og en solrig plads at vokse i. Sørg også for at vande i tørkeperioder.

Gødningsbehovet er meget begrænset, da bønner har knolde med kvælstofsamlende bakterier på rødderne.

Stangbønner skal have noget at vokse op ad, fx wig-wams af bambuspinde eller andet standhaftigt træ. Støtten skal være minimum 2 meter i højden.

Såtidspunkt: Juni (kan også forspires indendøre i maj og plantes ud i juni)

Sådybde: 5 cm

Rækkeafstand: 45-50 cm

Planteafstand: 25 cm

Gødningsbehov: Lille

Tip: Har du en overflod af bønner, kan du blanchere dem og fryse dem ned. Generelt set må bønner ikke spises rå, så de skal altid tilberedes, før de spises.

Skriv, hvad du søger og tryk "Enter"