Bønne, Pral- 'White Lady'

Bønne, Pral- 'White Lady'

16,00 kr Udsalg
‘White Lady’ er en af de absolut skønneste pralbønner, der findes. Den får fuld plade for både spisekvalitet og voksevillighed. For det første er bønnerne tykke, saftige, møre, uden strenge...
- +

‘White Lady’ er en af de absolut skønneste pralbønner, der findes. Den får fuld plade for både spisekvalitet og voksevillighed. For det første er bønnerne tykke, saftige, møre, uden strenge og smager lækkert. For det andet er White Lady en utrolig pålidelig afgrøde, der sætter bønner uanset, om sommeren er kold og regnfuld eller varm og tør.

White Lady sætter hvide blomster, som du kan spise. Brug dem som pynt i en omgang salat, ris, couscous eller noget helt fjerde. Kun fantasien sætter grænser. 

Bønnerne bliver op til 28-30 cm lange.

Husk, at White Lady er en stangbønne og derfor skal have noget støtte at vokse op ad. Bliver op til 3 m høj. Se såvejledning nedenfor.

Latinsk betegnelse: Phaseolus coccineus

Antal frø i pose: Min. 10 frø

 

SÅVEJLEDNING

Bønner skal sås i varm jord, og al risiko for frost skal være ovre. En god tommelfingerregel er, at jorden skal være minimum 14° døgnet rundt, før du sår bønnefrøene.

Du kan hjælpe spiringen på vej ved at lægge bønnerne i vand i maks. 8 timer før såning.

Læg gerne to bønnefrø ved siden af hinanden, hvis et af dem nu skulle svigte. Spirer begge frø, tager du blot den mindste plante fra.

Bønner skal have veldrænet jord, læ og en solrig plads at vokse i. Sørg også for at vande i tørkeperioder.

Gødningsbehovet er meget begrænset, da bønner har knolde med kvælstofsamlende bakterier på rødderne.

Stangbønner skal have noget at vokse op ad, fx wig-wams af bambuspinde eller andet standhaftigt træ. Støtten skal være minimum 2 meter i højden.

Såtidspunkt: Juni (kan også forspires indendøre i maj og plantes ud i juni)

Sådybde: 5 cm

Rækkeafstand: 45-50 cm

Planteafstand: 25 cm

Gødningsbehov: Lille

Tip: Har du en overflod af bønner, kan du blanchere dem og fryse dem ned. Generelt set må bønner ikke spises rå, så de skal altid tilberedes, før de spises.

Skriv, hvad du søger og tryk "Enter"