Chili 'Hot Burrito'

Chili 'Hot Burrito'

Number of Seeds Antal frø : 5 stk.
Normalpris27,00 kr
/
Inklusive moms
Chili 'Hot Burrito' er en del af Frøsnapperens Vindueshave-serie, som er planter udviklet specielt til dyrkning i vindueskarmen eller på den lille altan. ‘Hot Burrito’ er en kompakt, dekorativ og forholdsvis mild chili, der modner fra limegrøn til skinnende rød. Planten holder sin højde på ca. 25–30 cm med en bredde på omkring samme størrelse – præ...

Kort dyrknings-info

Læs en detaljeret vejledning nederst på siden
  • Sowing Time Pre-Germination Forspiring : Jan, Feb, Mar, Apr, Maj, Jun, Jul, Aug, Sep, Okt, Nov, Dec

  • Sowing Depth Sådybde : 0,5

  • Plant Distance Planteafstand : 30 cm

  • Row Distance Rækkeafstand : 30 cm

  • Harvest Time Høsttid : Jan, Feb, Mar, Apr, Maj, Jun, Jul, Aug, Sep, Okt, Nov, Dec

Mere information

  • F1 Hybrid F1 Hybrid

Scientific Name Videnskabeligt navn : Capsicum annuum
Plant Family Plantefamilie : Natskyggefamilien

Chili fra Frøsnapperens Vindueshave er udviklet til at blive dyrket indendørs hele året rundt - men trives også på en altan, hvis det er muligt at skabe god læ for vinden.

Forspiring
Så dine frø i potter med så- og priklemuld. Du kan f.eks. benytte vores 6 cm tørvefri fiberpotter, somo du efterfølgende blot kan udplante i en større krukke med fiberpotte og det hele. Du kan også benytte vores kokosbriketter, så du helt er fri for jord til at begynde med. Brug størrelse 35 eller 45 mm.

Vær opmærksom på, at chilifrø kræver ganske meget varme for at sikre en stabil spiring – også mere varme end den gennemsnitlige, danske stue kan tilbyde. Temperaturen skal gerne være mindst 22-23°C.

Vær opmærksom på, at du i de kolde måneder næppe kan opnå den temperatur i vindueskarmen - på grund af kuldefald fra vinduet.

Når de første kimblade viser sig, skal planterne have masser af lys og kan nu godt klare sig i vindueskarmen.

Ompotning & pottestørrelse
Pot dine planter om, når de begynder at få det første sæt rigtige blade (de to første blade er såkaldte kim-blade; de tæller ikke).

Du kan også holde øje med planternes rødder: Når de begynder at fylde potten ud, er det tid til at give dem mere plads. Bruger du fiberpotter eller kokosbriketter, kan du se, at rødderne begynder at trænge ud og søge efter efter jord.

Den optimale størrelse potte til den voksne plante er 5-6 liter, men det har ingen jo plads til en i vindueskarm! Selv bruger jeg typisk en lerurtepotte (med underskål) med en diameter i toppen på 20 cm. Der er omkring 3 liter jord i sådan en.

Du vil dog også sagtens kunne dyrke i en mindre krukke - planterne i Frøsnapperens Vindueshave-serie er udviklet til det!

Gødning og vanding
Chili kan normalt godt lide at tørre ud mellem vandinger, men det er en svær balancekunst, når man dyrker i små potter, som er det planterne i Frøsnapperens Vindueshave-serien er beregnet til.

En god tommelfingerregel er at vande, når de øverste 1–2 cm af jorden er tørre. For meget vand kan føre til rodproblemer og svag vækst, mens for lidt vand kan få planten til at sætte færre frugter. Det er bedre at vande grundigt og lade overskydende vand løbe fra, end at give småskvulp hver dag. Brug gerne potter med drænhul.

Brug en flydende gødning til drivhusplanter og følg instruktionerne på flasken. Typisk vil du skulle gøde en gang om ugen.

Kunstigt lys i vinterhalvåret
Selvom planterne i Frøsnapperens Vindueshave-serie er udviklet til dyrkning indendørs, året rundt, så kommer vi ikke udenom, at vi i vintermånederne (og lidt til) ganske enkelt ikke har nok naturligt lys på vores breddegrader.

Fra oktober til februar har du brug for kunstigt vækstlys, hvis du fortsat vil høste chilier. En plante, som er godt etableret, kan godt fortsætte med at give chili ind i oktober, men så er det også slut.

I marts kan du, uden lys, igen begynde at så - og glæde dig over den lange chilisæson, der ligger foran dig!

God fornøjelse med dyrkningen!

/David

Du vil måske også være interesseret i:


Se for nyligt