Judaspenge
Judaspenge (lilla)
Judaspenge (lilla)

Judaspenge (lilla)

Normalpris19,00 kr
/
Inklusive moms

Judaspenge er særligt populær i tørret form, hvor de store, ovale frøstande bliver sølvfarvede. Den er derfor voldsomt populær i (vinter)dekorationer og som evighedsblomst.

Men judaspenge gør altså ikke kun gavn i tørret form. Nej, den er også en bi-venlig nytteplante, som endda kan give skvalderkål kamp til stregen. Derudover sætter den de sødeste lilla blomster i maj-juni, som snildt kan bruges i en buket sammen med andre tidlige blomster.

Sølvfarven på frøstandene opstår i øvrigt helt af sig selv i takt med, at planten visner (se billede). Du skal derfor blot høste og tørre grenene med frøstandene, når du synes, at de har det helt rette udtryk.

Når du først har fået judaspenge i haven, selvsår den velvilligt. Det er en gave, hvis du spørger mig. Ligesom akelejer overrasker judaspenge med blomstergaver rundt omkring i haven, men er den i vejen, kan den nemt fjernes.

Bliver cirka 75 cm høj.

Judaspenge er to-årig.

Antal frø i pose: 40 frø

Latinsk betegnelse: Lunaria annua

 

SÅVEJLEDNING - Judaspenge

Skal sås i sol eller delvis skygge. Hold jorden fugtig under såning og indtil frøene er spiret.

Såtidspunkt: Så direkte på voksestedet i maj-oktober

Sådybde: 0,5

Planteafstand: 30-40 cm

Rækkeafstand: 30-40 cm

Gødningsbehov: Lille

Du vil måske også være interesseret i:


Se for nyligt