Tomat 'Sun-tomater 6 sorter'
- Udsolgt
- FS1427
⏳ Tilbudsprisen udløber om {timer}
Frø til 6 forskellige lækre "sun"-tomatsorter i en samlet pakke.
Du kender måske Sungold, men hvad med Sungreen, Suncherry, Sunlemon, Sunchocolat og Suncitron?
Det er alle F1 hybridtomater, hvilket betyder at de er skabt for at lave det bedste af det bedste. De er i højere grad resistente mod sygdomme, revner i mindre grad, er højtydende planter og giver en tidlig sæson.
Producenten bag Sungold har skabt en lang række andre lækre tomater, hvor der er forskel i smag og farve og også lidt i størrelse. Denne pakke indeholder frø til 6 varianter, så du kan smage de forskellige.
Du får følgende sorter og antal frø:
Sungold F1: 5 frø
Sunlemon F1: 5 frø
Suncitron F1: 3 frø
Suncherry F1: 5 frø
Sungreen F1: 5 frø
Sunchocolat F1: 5 frø
Suncitron er frø til profesionelle, og frøene har en markant højere indkøbspris, derfor er der kun 3 Suncitron frø med i pakken.
Yderligere om de forskellige sorter:
Sungold: Den orange lækkerbisken, formentlig de mest solgte frø til tomater. Rigtig cherrytomat, typisk 13-15 gram pr tomat.
Sunlemon: Frisk smag, gul farve og 18-20 grams tomater.
Suncitron: Elfenbensfarvet tomat, med citrus smag. Denne er lavet til profesionelle, så derfor er der kun 3 frø af denne.
Suncherry: Den mindste af dem, tomaterne bliver 13-15 gram og er den næst-mørkeste i serien - flot rød cherrytomat. Super sød og juicy tomat.
Sungreen: En skøn og flot grøn tomat. Tidlig sort og meget sød i smagen. ca 18-22 gram.
Sunchocolat: En af de større i serien, tomaterne bliver 25-35 gram. Flot chokolade-farve og er let at dyrke, meget produktiv plante. Den kaldes også Sunbrown tomat.
Antal frø i pose: der er inderposer så frøene er opdelt, der er 6 poser med disse frø:
SÅVEJLEDNING
Tomater er varmekrævende planter, og derfor dyrkes de ofte i drivhuset. Dog er der flere tomatsorter, der godt kan dyrkes udenfor drivhuset - bare der er læ og masser af sol. Det betyder, at man godt kan have tomater på fx terrassen eller altanen (hvis der ellers er læ og sol). Dog er store blommetomater og bøftomater ikke velegnede udenfor drivhuset. Sungold er en af de bedre sorter til friland.
Tomat trives i de fleste jordtyper. Jorden må ikke være for fugtig, men tomatplanten må heller ikke mangle vand. Derudover skal planten have en kraftig pind, fx en stærk bambuspind, at støtte sig op ad.
Så tomatfrøene i små bakker eller potter. Sørg for at holde frøene varme og fugtige, indtil de spirer. Stil dem et lunt sted, fx i nærheden af en radiator, gulvvarme eller en varm vindueskarm.
Tomatfrø spirer forholdsvis hurtigt, så efter en uges tid står du med en masse spirer. Og når de er spiret, må de ikke have det for varmt - til gengæld skal de have masser af lys. Giv planterne mest muligt lys ved at stille dem i en sydvendt vindueskarm ved ca. 18–20° C. Hvis planterne får for meget varme, bliver de ranglede.
Når du udplanter dine tomatplanter i enten drivhus eller på friland, kan du plante dem enten direkte i jorden, i kapilærkasser eller krukker - og naturligvis i højbede, når vi taler friland. Se udplantningstidspunkt nedenfor.
Herefter skal du blot sørge for, at tomaterne får vand, gødning og bliver knibet. Med “knibe” mener jeg, at du skal fjerne sideskudene fra buskhjørnerne på dine tomatplanter. Medmindre der er tale om en busktomat. Busktomater skal ikke knibes, da de kun bliver en meters penge i højden og dermed skal opnå en busket form for at sætte tilstrækkeligt med tomater.
Med hensyn til gødning er det klart nemmest at tilsætte flydende gødning i dine vandinger.
Såtidspunkt: Drivhustomater: Indendøre fra starten af marts. Frilandstomater: Indendøre fra midt i marts til først i april.
Sådybde: ½-1 cm
Udplantningstidspunkt: Drivhustomater: Fra først til midt i maj. Frilandstomater: Fra midt i maj til først i juni afhængig af, hvornår faren for nattefrost er ovre.
Planteafstand: 70 cm
Gødningsbehov: Stort