Valmue 'Hungarian Blue'
- Udsolgt
- FS1277
⏳ Tilbudsprisen udløber om {timer}
Valmuen ‘Hungarian Blue' lever ikke helt op til sit navn, da blomsterne ikke er direkte blå, men derimod en blanding af lilla og blå, hvor lilla trænger mest igennem. Det giver nogle smukke blomster med et mørkt indre.
Hungarian Blue er en opiumsvalmue, og frøene fra de tørrede frøstande kan bruges som birkes. Planten bliver op til 90 cm høj.
Antal frø i pose: Min. 300 frø
Latinsk betegnelse: Papaver somniferum
SÅVEJLEDNING - Valmuer
Valmuer er utroligt nemme at så. Strø dem en dag på det ønskede voksested, når det ikke blæser. Vil du undgå, at frøene spreder sig til uønskede steder, kan du blande valmuefrøene op med noget såmuld eller sand.
Når valmuerne visner i løbet af sensommeren/efteråret, kan du lade frøstanden stå og tørre. Når frøstanden er tørret, kan du høste frøene og selv fordele dem i haven - eller du kan lade frøene selvså efterhånden som frøstanden nedbrydes. Frøene vil være i dvale over vinteren, og når det bliver forår og sommer, vil frøene spire.
Såtidspunkt: Fra maj til juni
Sådybde: Strøes ud på jorden på det ønskede voksested
Gødningsbehov: Lille
Tip: Sørg for, at jorden er fugtig inden og under fremspiring.