Skorzonerrod 'Meres'

Skorzonerrod 'Meres'

Normalpris22,00 kr
/
Inklusive moms

Skorzonerrod 'Meres' er en grøntsag, der kræver lidt jord-forarbejde for at blive en succes. Den bliver lang - helt op til 1/2 meter - og for at få glatte, fine rødder kræver det, at jorden er godt løs i dybden. Er jorden for fast eller møder rødderne sten el. lign., så er der stor risiko for at de deler sig.

Man kan sige, at du lige så godt kan løsne jorden før som siden, for gør du det ikke inden du sår, så kommer du til at kæmpe en brav kamp med at få rødderne op ved høst - hvis du da ikke bare opgiver og lader den nederste del sidde dybt nede i jorden. Jeg taler af erfaring her! 

En sandet, lys jord er klart nemmeste at dyrke i, men andre jordtyper kan også sagtens bruges - især hvis du dyrker efter højbedsmetoden, hvor jorden er løsnet dybt og du ikke går i bedene.

Skorzonerrod kaldes også "fattigmandsasparges" og har en fin, nøddeagtig smag. De kræver ganske meget plads i forhold til udbyttet sammenlignet med f.eks. gulerødder, men til gengæld har de den fordel, at de kan blive stående i jorden vinteren over. 

Antal frø i pose: Min. 120 stk.

Latinsk navn: Scorzonera hispanica

 

SÅVEJLEDNING - SKORZONERROD

Skorzonerrod skal sås i sol eller delvis skygge. Hold jorden fugtig under såning, og indtil frøene er spiret.

Såtidspunkt: Så direkte på voksestedet i april/maj måned.

Sådybde:  2 cm

Rækkeafstand: 25 cm

Planteafstand: 10 cm

Gødningsbehov: Mellem

Tip: Hvis du har noget velomsat kompost kan du med fordel arbejde det ned i jorden, hvor du vil dyrke skorzonerrod. Det løsner og gøder jorden

Du vil måske også være interesseret i:


Se for nyligt