Græskarfrø - mange forskellige sorter
Græskar - eller vintersquash som den også kaldes - er nem, men pladskrævende at dyrke. Har du til gengæld pladsen, giver græskarplanterne stor glæde, for planterne er et dekorativt og anderledes indslag i (køkken)haven.
Planterne gror langs jorden og sætter flotte blomster, der udvikler sig til de fine græskar. Græskar høstes i efterår og vinter, og det er forskelligt, hvor hårdføre de er. Du kan læse om høsttidspunkt under de enkelte græskarsorter her på siden.
Græskarsorterne er udvalgt for deres smagskvaliteter
Græskarrene her på siden er primært udvalgt for deres smag. De er selvfølgelig også dekorative, men de er først og fremmest valgt for deres spiselighed og smagskvaliteter.
Du kan gemme dine høstede græskar
Husk, at græskar kan høstes sent og er en rigtig gemmegrøntsag. Er du helt eller delvist selvforsynende med grøntsager - eller vil du være det - er græskar et rigtig godt bud på en grøntsag, du kan få stor glæde af.