Trommestik

I denne kategori har vi taget os lidt botaniske friheder og samlet blomsten Trommestik - og dem der ligner. Se udvalget af frø herunder og læs mere om blomsterne nederst på siden.

    Filtrer
      3 produkter

       

      Trommestik & Co.

      Trommestikker hører til de havens mere sjældne blomster - givetvis fordi frøene ikke sælges så mange steder. De runde blomsterhoveder står ranke og stive på lange stilke, og stikker de ud - om man så må sige...

      Den klassiske trommestik er Craspedia globosa, som er en af de de få blomster der oprindeligt stammer fra Australien / New Zealand. 

      Men her i kategorien trommestik har vi valgt også at samle de blomster, der ligner trommestik. Det er at tage sig lidt botaniske friheder, men vi synes til gengæld, det er mere brugervenligt.

      Scabiosa stellata, også kaldet Stjerneskabiose, er en af dem. Det er en blomst, med et meget smukt, nærmest geometrisk blomsterhoved.

      Cephalophora aromatica, også kaldet ananasblomst, har små gule blomsterhoveder, der minder om trommestikker – men med en sød og krydret duft, der minder om ananas. Den tilfører både farve og duft til haven og er samtidig en sjov og anderledes snitblomst.

      Gode både friske og tørrede

      Trommestikker og deres beslægtede “kugleblomster” er ideelle til buketter og det gælder både i frisk og tørret form. De kan ikke, som papirblomst, holde sig nærmest evigt, men dog trods alt i flere måneder efter høst. 

      God fornøjelse med dyrkningen!

      /David