HVEM ER FRØSNAPPEREN?

Bag Frøsnapperen finder du ægteparret Lill og Jacob Kildebogaard. I marts 2021 overtog vi webshoppen efter Kathrine.

Frøsnapperen er drevet med passion for de flotte og moderne blomster og lækre grøntsager. Blomsterfrø vælges med udgangspunkt i blomsternes udseende, men i høj grad også med blik på biodiversitet og at være bi-venligt. Grøntsagerne og de specifikke sorter vælges efter smag, udbytte og må samtidig også gerne være flotte at kigge på. En køkkenhave kan lige så godt være flot at kigge på, mens den gror lækre grøntsager. Frøene er i øvrigt alle fra frøproducenter i EU med plante pas.

Vores mål med shoppen er at det er let for dig at vælge de helt rette frø, med sikkerhed for høj spireprocent og udbytte. Det gælder uanset om du har køkkenhave, drivhus, terrasse eller altan.

Vi gør derfor meget ud af at beskrive frøsorterne, skrive grundige såvejledninger og inddele frøene i temaer og kategorier. Samtidig står vi klar til at besvare dine spørgsmål.

Skriv til os på info@froesnapperen.dk, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller ønsker.

Håndpakkede frø

Vi håndpakker frøene i brune papirsposer med sirlige illustrationer. Frøsorterne er angivet på poserne.

Grundige såvejledninger

Du finder grundige såvejledninger til hver frøsort her på webshoppen. De står under frøbeskrivelserne.

Spørg bare

Har du spørgsmål , så skriv gerne til os på på info@froesnapperen.dk.

Miljøbevidst virksomhed

Hver gang vi køber eller bruger noget, har vi for tanke hvordan vi gør det så miljøvenligt som muligt. Nogle varer er bio nedbrydelige, mens andre er i genbrugsplast og har lang levetid. Vi er ikke i mål endnu, men godt igang med rejsen.

Vores baggrund

Lill elsker blomster, indretning og dekoration, og har en baggrund som uddannet blomsterdekoratør. Jacob har stor passion for at dyrke køkkenhaven med størst udbytte og brug i madlavningen, og elsker at passe og pleje de mange tomat- og chilisorter. Æblet falder ikke så langt fra stammen, da Jacobs morfar var gartner.

VI STØTTER OP OM

Bier

På Lolland driver Henrik og Casper en række bistader for at sikre den lokale bibestand. Honningen, som bierne producerer, bliver bl.a. doneret til velgørende foreninger, som kan videresælge honningen. Det er altså et godt projekt på alle ledder og kanter. Biprojektet.dk, som initiativet hedder, er bl.a. støttet af Frøsnapperen. Jeg donerer selvfølgelig også frø til bi-venlige planter.

Vi støtter op om

Miljø

Vi støtter op om initiativet MiljøvenligPakning. Vi anvender selv så lidt emballage som muligt, genanvender papkasser fra leverandører og benytter FSC-mærkede kuverter og postæsker samt Svane-mærket papir og CO2-neutrale plastposer baseret på sukkerrør. Derudover søger vi hele tiden at optimere vores emballage og pakning i miljøets tegn.

Skriv, hvad du søger og tryk "Enter"

x
x