Altan- og terrassevenligt: Dyrk køkkenhaven i krukker og kasser



Dyrk køkkenhaven på altan og terrasse


Du behøver ikke en stor køkkenhave for at dyrke dine egne grøntsager og krydderurter. Faktisk kan du have din køkkenhave i krukker og kasser. En praktisk og flot løsning til dig, der har en altan eller terrasse. Læs med og få tips til at dyrke grønt på lidt plads.

Du behøver bestemt ikke at gå glip af en køkkenhave, hvis det er småt med pladsen. Har du en altan eller en lille terrasse, behøver du ikke at nøjes med krydderurter. Nej, du kan sagtens dyrke de "rigtige" grøntsager.

 

Dette skal du bruge (afsløring: det er ret nemt)

Før vi går videre, skal vi lige slå noget fast med et syvtommersøm: Det er ikke en avanceret affære at dyrke grøntsager i potter. 

Er du ny inden for dyrkning af grøntsager, tænker du måske: "Jamen, hvilken jord skal jeg vælge?", "Skal jeg kigge efter nogle bestemte potter?" eller "Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte ...".

Man kan nemt lade sig forvirre af de mange forskellige typer plantejord fra den lokale Plantorama, potter i alverdens former og farver samt redskaber til ethvert tænkeligt formål. Men ved du hvad? Det er heldigvis meget mere simpelt end som så. 

Du skal bruge ganske få ting for at dyrke grøntsager i potter, krukker og kasser:
  • Så- og priklejord. Her behøver du ikke en speciel jord - og der behøver heller ikke at være gødning i. Ganske almindelig så- og priklejord fra din lokale Netto er fint. Jordsækkene sælges typisk fra det tidlige forår.
  • Potter, krukker og/eller kasser. Formen er ligegyldig. Det vigtigste er, at der plads til de grøntsager, du vil dyrke. Materialemæssigt er der også frit valg på alle hylder; du kan både vælge træ, plastik, ler eller noget helt fjerde - bare det er forsvarligt at dyrke fødevarer i. Du skal fx ikke dyrke dine grøntsager i en beholder af trykimprægneret træ, da trykimprægneret træ er giftigt. Men tænk gerne i genbrug; har du fx en gammel potte med skår, som står hengemt? Den kan sagtens være hjem for en tomatplante.
  • Flydende gødning. Bland lidt flydende gødning i vandkanden, når du vander. Her går en almindelig "blomstergødning" fint an. 

Personligt bruger jeg ikke redskaber, når jeg dyrker grøntsager i potter. Jeg bruger fingrene - og det kan du også. Uden problemer. Det eneste, du skal bruge fingrene til, er at så, udtynde, nippe og høste. Det er både nemt og hyggeligt 😊


Rødbeder i potte? Ja, den er god nok

Mange er ikke klar over det, men rødbeder kan fint dyrkes i potter. Du skal blot sørge for, at potten er dyb nok, så rødderne kan vokse. 

    Dyrk rødbede i potte

    Rødbeder er nøjsomme og derfor meget nemme at dyrke. Du skal blot huske et par tommelfingerregler:
    1. Så rødbeder fra midt i maj til juni. Vil du så tidligere, skal du forspire indendøre. Så løbende, så du får en lang rødbedesæson. 
    2. Udtynd rødbedespirene, så rødbederne har plads til at vokse. Hvert frø indeholder faktisk to-tre frø, så det er vigtigt med udtyndingen. Tynd ud, så der er 5-10 cm mellem hver rødbedespire - afhængig af hvor store dine rødbeder skal være. Jo tættere planterne står, desto mindre bliver rødbederne.
    3. Sæt helst potterne med rødbeder et solrigt sted - delvis skygge går også an. 

    Se udvalget af rødbeder på shoppen

     

    Hiv gulerødder op fra jorden, når du har brug for dem

    Det er ikke kun haveejere, der kan trække gulerødder op af jorden. Det kan du også. 


    Dyrk gulerødder på altanen


    De mindre gulerødder kan sagtens sås i en form for beholder; kasse, krukke, potte, you name it - bare beholderen er dyb nok, så rødderne kan vokse. 

    Chantenay 2 Red Cored er velegnet til dyrkning i beholder. Den er en lille, delikat og sød gulerod med god sprødhed. Følger du linket, finder du også såvejledningen til gulerødder.

     

    Auberginer hører ikke kun hjemme i et drivhus

    Auberginen er en varmeelskende plante, der nærmest ikke kan få nok sol. Vi ser den derfor oftest i drivhuse.

    Men har du en beskyttet, solrig og varm altan eller terrasse, er der flere aubergineplanter, du kan dyrke derhjemme. Særligt de kompakte aubergineplanter er helt perfekte til de få kvadratmeter.

    Vil du gerne dyrke aubergine på altan eller terrasse, vil jeg foreslå dig denne:

    • Ivory F1 - meget velsmagende og får oven i købet dekorative, lilla blomster

    Ivory F1 sætter hvide auberginer. Hvide auberginer er ikke så udbredte i de danske dagligvarerbutikker, så det er ekstra sjovt at kunne dyrke noget anderledes derhjemme. 

     

    Forsød sommeren med pluk-selv-ærter

    Mange af os forbinder den danske sommer med søde, friske pluk-selv-ærter. Jeg har aldrig nogensinde hørt nogen sige, at de ikke kunne li' friske, danske ærter. De er ganske enkelt en mundfuld af himmerige.


    Dyrk ærter på altan og terrasse


    Du behøver ikke at rejse ud til pluk-selv-marker eller kolonihaver for at finde de eftertragtede ærter. Der findes dværgsorter, som kun bliver omtrent 45 cm høje, og som derfor er helt perfekte til dyrkning i krukker og kasser på få kvadratmeter. Det gælder fx: 


    Pluk bønner i massevis 

    En enkelt buskbønne kan producere en imponerende mængde bønner. Nogle sorter er endda så hurtige til at sætte bønner, at det næsten kan være svært at følge med. 


    Dyrk bønner i krukker


    Det lyder måske eksotisk med bønneplanter på terrassen eller altanen, men de er overraskende nemme at dyrke. Bønner skal bare have veldrænet jord, læ og en solrig plads at vokse på. Og så skal de vandes, når der er tørkeperioder. 

    Plant fx buskbønner i en krukke eller anden beholder. 

    Buskbønnerne bliver som regel 40-50 cm i højden, så de fylder ikke alverden - men størrelsen taget i betragtning er de yderst givende. 

    Her er et udpluk af de buskbønner, du kan dyrke i krukker:

    • Annabelhar en frisk smag og er uden strenge 
    • Sprite - bønnerne er delikate, uden strenge og dejligt møre (p.t. udsolgt)

     

    Tomater er en klassiker 

    Ja, tomater vokser ikke kun i mormors kolonihave. De kan også vokse på din altan eller din terrasse. 

    Flere tomatsorter kan dyrkes i krukker og potter udendørs - bare der er læ og masser af sol. Store blommetomater og bøftomater er dog ikke velegnede udenfor drivhuset generelt set. 

    Her er de tomatsorter, jeg kan anbefale til terrassen og altanen, hvis du har læ og sol: 

     

    Chilier i lange baner

    Du kan dyrke alle slags chilier i krukker og kasser. Læ og masser af sol og varme giver de bedste betingelser for chiliplanter, som til gengæld kvitterer med mange håndfulde frugter.


    Red Demon - lille chili til krukker, potter, kasser og vindueskarm


    Demon Red sætter fx helt op til 100 chilier over en sæson. Samtidig er den lille og kompakt - den bliver kun omtrent 35 cm høj og bred. Så selvom pladsen er meget trang, kan man ofte finde en ledig plet til denne lille skønhed.

     

    Og alle de andre ...

    Du kan dyrke mange flere grøntsager på terrassen og altanen end dem, der er nævnt her. Tag et kig på kategorien TEMA: Altan og terrasse og bliv inspireret. Her finder du alle de grøntsager og krydderurter fra Frøsnapperen, som du kan dyrke i krukker, potter og kasser på altanen eller terrassen. 

    Såvejledningerne står under den enkelte sort. God fornøjelse - og husk, at du altid er velkommen til at kontakte mig for råd og vejledning 😊

    KH Kathrine


    You may also like

    Sub Blog posts

    Se alt
    Example blog post
    Example blog post
    Example blog post