Forglemmigej
Forglemmigej - den uforglemmelige blomst
Forglemmigej, eller Myosotis, som er dens videnskabelige navn, er en charmerende, lille plante, der alene på grund af sit navn, er svær at glemme.
Du kan støde på mange variationer af historier om, hvordan Forglemmigej fik sit navn. En af dem handler om ridderen, som gik tur ved en flod sammen med sin elskede og ville plukke en smuk, lille blomst, som voksede ved flodbreden.
På grund af sit tunge udstyr mistede han dog fodfæstet og røg i den brusende flod. Da han til sidst, udmattet af kampen mod vandmasserne, måtte give op og overgive sig til floden, råbte han "Forglem mig ej" til sin elskede.
En anden version fortæller, at Gud var ved at give alle blomsterne navne og en lille, undseelig blomst var bange for at bliver overset, så den råbte "forglem mig ej, forglem mig ej!"
Udbredelse
Forglemmigej findes i dag i mange dele af verden (hvis ikke alle), selvom den oprindeligt stammer fra Europa og Asien - eller det, man under et kalder "Eurasia".
Blomsten trives t i tempererede områder, hvor den findes i skovområder, enge og langs vandløb.
Den mest almindelige art af forglemmigej er Myosotis sylvatica, også kendt som skov-forglemmigej, som er en udbredt plante i europæiske haver. Denne art vokser naturligt i skovområder og kan findes i både fugtige og tørre områder.
Andre arter omfatter Myosotis scorpioides, der også er kendt som sump-forglemmigej, som ofte vokser langs floder og damme.
Variationer
Selvom den blå forglemmigej er den mest kendte, findes der også variationer med blomster i andre farver. Forglemmigej kan have blomster i nuancer af hvidt, pink og lilla, selvom disse farver er sjældnere.
Den klassiske blå farve, som forglemmigej er mest kendt for, kommer fra et pigment kaldet anthocyanin, der giver blomsterne deres karakteristiske udseende.
Der er omkring 100 arter af forglemmigej, hvoraf 40 er endemiske for New Zealand (d.v.s. de findes kun der). De fleste arter er lavtvoksende, urteagtige planter, der typisk når en højde på mellem 15 og 30 cm. De blomstrer i det sene forår og tidlige sommer, hvilket gør dem til en af de første farverige blomster, der pryder haver i denne periode.
Nogle af de mest almindelige arter omfatter:
-
Myosotis sylvatica (Skov-forglemmigej): En populær art i haver, som trives i både sol og skygge.
-
Myosotis scorpioides (Sump-forglemmigej): Denne art vokser bedst i fugtige områder og er ofte fundet langs floder, søer og andre vandområder.
- Myosotis alpestris (Alpe-forglemmigej): Denne art trives i bjergområder og er ofte fundet i højere, køligere klimaer.
Dyrkning af forglemmigej
Forglemmigej er en nem plante at dyrke, hvilket gør den til en favorit blandt både begyndere og erfarne haveejere. Planten er kendt for at være hårdfør og tilpasningsdygtig, så den kan trives i mange forskellige jordtyper og lysforhold.
Forglemmigej er en ideel plante til mange typer haver. Dens lavtvoksende vækst gør den perfekt som bunddække i skovhaver, hvor den kan trives i skyggen af større planter. Den kan også plantes langs stier, i stenbede eller som en kantplante i blomsterbede, hvor dens sarte blomster kan give et blødt, naturligt look.