Løvemund - et strejf af renæssancehave

Antirrhinum majus – bedre kendt som løvemund – er en klassisk haveblomst, der har været dyrket i århundreder. Samtidigt er det en af de planter, hvis plads i den videnskabelige klassifikation af planter stadig diskuteres intensivt.

Navnet "løvemund" kommer fra den unikke form af blomsterne, som ligner et dyrehoved, der åbner sig, når man trykker på siderne af blomsten.

Historisk set har løvemund været populær i både klosterhaver og prydhaver på grund af dens farverige blomster og dens evne til at tiltrække bier og andre bestøvere. Planten blev bragt til Nordeuropa i renæssancen, hvor den hurtigt fandt vej ind i mange haver - af åbentlyse årsager, hvis du spørger os!

Løvemund er en flerårig plante i varme klimaer, men dyrkes oftest som en étårig plante i kolde områder som Danmark. Den findes i mange forskellige farver, fra hvid og gul til pink, rød og lilla. Planten blomstrer fra forsommeren til det tidlige efterår, og den er en favorit i blomsterbede, potter og som snitblomst i buketter.

Dyrkning af Løvemund er forholdsvis enkel. Den trives bedst i fuld sol og foretrækker veldrænet, næringsrig jord. Frøene kan sås indendørs om foråret, før de plantes ud i haven efter sidste frost. Løvemund kræver regelmæssig vanding, men overlever fint kortere tørkeperioder. Når man fjerner de visne blomsterhoveder, kan planten blomstre igen og igen.