Derfor er månedsangivelser på frøposer håbløse

Da undertegnede sammen med min kæreste, Hannah, købte Frøsnapperen i slutningen af 2023 var min første store plan at vores så- og spirevejledninger skulle være totalt rensede for alle angivelser af, hvilke måneder man kunne forspire, så direkte og høste.

Dengang var der heller ikke oplysninger om måneder på Frøsnapperens poser og det passede mig helt fint.

Min modvilje mod angivelser af måneder (eller uger for den sags skyld) skyldes 25 års interesse for og praktisk erfaring med dyrkning af grøntsager. Én ting har jeg i hvert fald lært i den tid: Der er kæmpe forskel fra år til år og den helt store joker er vejret.

Det ene år står man med meterhøje, ranglede, tynde tomatplanter, fordi man har forspiret i slutningen af februar og så vil vinteren simpelthen bare ikke give slip. Og man har ikke vækstlys nok til alle planterne.

Det næste år begår man ikke den fejl igen, men venter - og ender med at stå i midten af april, i 22°C - uden skyggen af en tomatplante. 

Så, sig mig lige: Hvornår skal man begynde at så tomater?

Alternativet er dog værre...

Hannah lyttede tålmodigt (og lidt undrende) til mine store planer, som vel dybest set handlede om at opdrage samtlige danske haveejere til at sætte sig mere ind i tingene. Og hun ville naturligt nok gerne vide, hvilke ting, jeg så synes, de skulle sætte sig ind i? Det havde jeg naturligvis ikke lagt mig fast på, men jeg skulle nok finde ud af det! 

Efterhånden måtte jeg dog erkende: Det kan ikke lade sig gøre. Jeg ville skulle skrive sådan noget som jord- og lufttemperatur, dagslængde og alt muligt andet på frøposerne. Det ville blive et mareridt at samle alle oplysningerne og totalt uforståeligt for snart sagt enhver anden end mig selv. I bedste fald...

Læg dertil, at jeg selv, år efter år, kommer galt afsted, vurderer forkert og laver fejl. Nogen stor ekspert er jeg med andre ord i praksis nok ikke!

Derfor har Frøsnapperen i dag månedsangivelser på både website og poser. Men jeg vil fastholde, at de dybest set er håbløse og, at du som kunde mest af alt skal kigge på noget helt andet!

DMI er bedre end deres rygte

Noget af det, du skal kigge på er DMI. Jeg brokkede mig engang til et middagsselskab over DMIs elendige vejrudsigter, som aldrig passer, men blev irettesat - og oplyst - af en landmand.

"Der er fordi, du kigger på byvejret", var hans korrekte antagelse. Og han fortsatte med at forklare, at byvejret blot var computermodeller uden skyggen af menneskelig vurdering, mens de skrevne vejrudsigter var de rigtige vejrudsigter.

"De er for det meste korrekte. Jeg har drevet mit landbrug efter dem i snart 3 årtier og det går udmærket", konstaterede han tørt.

Siden dengang har jeg, når foråret nærmede sig, holdt øje med både måneds- og sæsonprognoserne. Det er i vid udstrækning dem, som afgør, om jeg satser og begynder tidligt med at forspire frø til afgrøder, som f.eks. ikke kan tåle frost.

DMI kan ikke forudsige, om der kommer lokal frost om 6 uger. Men de kan fortælle mig sandsynligheden for, om vi går mod varmere vejr eller vinteren har tænkt sig at holde fast. Et par uventede frostnætter kan jeg klare med fiberdug. Men er nattefrost stadig overvejende sandsynlig også om en måned, så venter jeg med forspiringen.

Du finder DMIs langtidsprognoser her:

Månedsprognose
Sæsonprognose

Den oversete jordtemperatur

Et andet forhold, man som haveejer med fordel kan have styr på, er jordtemperaturen. Før i tiden (i de gode gamle dage), kunne man på landbrugsinfo se målinger af jordtemperatur fra DMIs målestationer rundt omkring i landet. De blev målt under græsdækkede arealer i 10 centimeters dybde og gav et godt fingerpeg.

I dag findes de målinger så vidt jeg ved ikke offentligt tilgængeligt, så nu er vi henvist til det, som reelt også er bedre: At måle selv i vores egne haver, hvor der kan være endog meget stor forskel fra bed til bed alt efter placering i forhold til bygninger, bevoksning m.v.

Der gik faktisk ganske mange år som haveentusiast før det gik op for mig, at jeg ikke kunne forlade mig på den temperatur jeg kunne måle og mærke over jorden. For planterne er temperaturen under jorden nemlig mindst lige så vigtig - hvis ikke vigtigere!

I vores dyrkningsvejledninger her på Frøsnapperen vil du ofte kunne læse, at jorden skal være den og den temperatur for at frø spirer. Det kan f.eks. være bønner, som skal have en jordtemperatur på mindst 15°C eller salat, som du får svært ved at få til at spire, hvis jordtemperaturen er over 20°C.

Det, som kan snyde er, hvis vi har et dejligt, lunt forår og langtidsudsigten ser god ud. Så har jeg selv i min iver ofte glemt, at det kan godt være, at luften er 14-15°C grader hver eftermiddag - men jorden er slet ikke fulgt med.

Sår du ved for lav jordtemperatur, spirer frøene ikke. Var det ikke lige for ukrudtet ville det ikke være det store problem - de spirer så bare, når temperaturen stiger. Men nu findes der rent faktisk ukrudt og meget begynder at spire allerede ved en jordtemperatur på 5°C, hvilket betyder, at de ender med at kvæle din afgrøde, når den endelig kommer i gang.

 

Jordtemperatur er også vigtig ved udplantning

Det er ikke kun ved såning, at jordtemperaturen er vigtig at holde sig for øje. Også ved udplantning har den betydning og det kan især snyde i drivhuset, hvor jordtemperaturen naturligvis er højere end udenfor, men ikke nødvendigvis høj nok.

Igen kan man efter en periode med god sol og ingen tydelige kuldeperioder i sigte nemt forledes til at tro, at nu er det sikkert at sætte sine tomatplanter, agurker, tidlige squash, auberginer (og hvad man ellers har i drivhuset) ud. Måske ligefrem med en supplerende varmeblæser, hvis der kommer kolde nætter.

"Det var skønne, spildte kræfter - og en virkelig dum måde at bruge strøm på!"

Men her er det en god tommefingerregel at regne med, at den optimale jordtemperatur ikke ligger meget under den, der kræves for at planternes frø spirer. For de fleste af de klassiske drivhusplanter vil det faktisk sige en optimal jordtemperatur for udplantning på 18-20°C.

Jeg har selv for år tilbage (før elpriserne gik amok) forsøgt mig med at sætte agurker i drivhuset i starten af april og så have en vameblæser til at sikre, at lufttemperaturen ikke kom under 15 grader.

Resultatet var ikke godt. De agurker, jeg havde sat i april trivedes overhovedet ikke - til min store undren. De planter, som jeg satte 6-7 uger senere endte hurtigt med at overhale de tidlige i både vækst og udbytte.

Årsagen var jordtemperaturen. Agurkeplanter kræver mindst 15°C i jordtemperatur og meget hellere 20°C. Det var skønne, spildte kræfter - og en virkelig dum måde at bruge strøm på!

 

Bliv ekspert hjemme hos dig selv

Såvejledninger er netop kun vejledninger; ikke facitlister. De vil aldrig kunne tage højde for hverken vejret det pågældende år eller lokale forhold hos dig. Hvad angår netop de lokale forhold er jordtemperaturen som sagt en af dem, og den bliver endda påvirket meget af en andet forhold: Jordens fugtighed

Min egen køkkenhave ligger som en af de højeste i landsbyen, hvor jeg bor. Genboens køkkenhave ligger blot 1 meter lavere, men det er nok til, at den er betydeligt mere våd end min - og våd jord varmer langsommere op end tør.

Begge haver ligger godt beskyttet for vind, men alligevel har min have altid været både to og tre uger forud for min genbo. Og seIv i min (meget lille) have er der mærkbare forskelle: Bedet nær drivhuset samt højbedene i rammer er tidligere klar end de resterende bede.

Det bedste du kan gøre, i forhold til at finde ud af, hvornår du kan forspire og så direkte er kort og godt at blive ekspert i din egen have. Og der skal sådan set ikke så meget til.

Skaf dig et jordtermometer til måling af jordtemperaturen og et termometer med min.-/max.-funktion til at holde øje med lufttemperaturen. Og gå så ellers i gang med at måle forskellige steder i haven.

Før oplysningerne ind i et skema og mål f.eks. jordtemperaturen med 3-5 dages mellemrum rundt omkring i de forskellige bede - og i drivhuset, hvis du har sådan et. På den måde kan du ret hurtigt danne dig et overblik over lokale forskelle og blive klogere på, hvor du kan begynde at så/udplante og hvor, du skal vente.

Et lille trick til at hæve jordtemperaturen i et bed er at dække det nogle uger med ukrudtsdug. Den dug vi forhandler her hos Frøsnapperen er professionel, kraftig gartnerdug (100 g/m2) og ligger den bare 6-7 dage i en periode med sol, gør den en mærkbar forskel for jordtemperaturen. Find vors ukrudtsdug her: Ukrudtsdug

Tag chancer! 

Mit sidste råd er nemt nok for mig at komme med - jeg lever jo af at sælge de frø, du skal bruge til det. Men rådet er alligevel, som overskriften siger: Tag chancer!

Det er når man forsøger at rykke grænserne, at man bliver klogere og for mit eget vedkommende er jeg blevet meget mere opmærksom på de lange, lune eftersomre, vi lader til at få flere og flere af.

Jeg er begyndt i langt højere grad and tidligere at både forspire, så direkte og tage stiklinger i løbet af sommeren - også af afgrøder, som man normalt vil mene, der er for sent at gå i gang med. De år, hvor sommeren nærmerst fortætter helt ind i oktober, er det meget tilfredsstillende at se på en køkkenhave, med planter i mange forskellige stadier - og går den, så går den som bekendt!

God fornøjelse med dyrkningen!

/David