Gammel teknologi i nye klæder
Haveredskaberne i Lucko-serien fremstilles af det svenske firma Svea Redskab AB og er en fin historie om moderne iværksætteri på skuldrene af gamle opfindelser.
Svea Redskab blev nemlig grundlagt i 2002 af Martin Enkler efter, at han nogle år tidligere var faldet over en gammel, tung hjulhakke lavet i træ og godt rustent metal.
Nysgerrig efter at se, hvordan det gamle apparat ville fungere på hans grusgange i haven, måtte han efter kun et par timer konstatere, at det var en stor succes: Det arbejde, som normalt tog en hel dag fyldt med sved og bandeord, var overstået!
Dén oplevelse lagde grundstenen til idéen om Svea Redskab, der som altoverskyggende formål har, at gøre dit havearbejde nemmere med lavteknologiske løsninger.
Enkelt, effektivt - og ergonomisk
Enkelhed og effektivitet er nøgleord når Svea Redskab udvikler deres Lucko haveredskaber, men der er også et sidste ord, som er mindst lige så vigtigt: Ergonomi.
Det er et fokus, der underligt nok er ret overset indenfor haveredskaber - på trods af at dårlige arbejdsstillinger hvert år er skyld i et utal af både små og store skader blandt haveejere!
Og faktisk er ergonomien heller ikke nødvendigvis til at se i Luckos design - jeg havde i hvert fald til at begynde med selv svært ved at gennemskue hvori den lå.
Men tag lige et ekstra kig på f.eks. håndskovlene i Lucko-serien: Håndskovl og håndskovl med træhåndag. På begge typer af håndskovle slutter håndtaget med et buk.
Det var først, da jeg selv fik en håndskovl i hånden, ude i haven, at det gik op for mig hvilken kæmpe forskel det gør for belastningen af håndledet, når man stikker håndskovlen i jorden: Frem for at holde om håndtaget og have håndledet drejet for at stikke skovlen ned i jorden, skubber man nu skovlen ned med håndroden hvilende på håndtagets bukkede ende.
Det vil sige at der går en lige linje fra din underarm, gennem dit håndled og ned i håndskovlen. Du får meget mere kraft og du skåner dit håndled.
Betyder det noget, hvis du skal grave et enkelt tulipanløg ned? Nej. Ikke et hak. Men efter en hel dag i haven - og en helt sommer - gør det i dén grad en forskel!
God fornøjelse med havearbejdet!
/David