Grøntgødning

Grøntgødning er et værktøj enhver, der har en køkkenhave, bør have i sin værktøjskasse. Men grøntgødning som både for- og efterafgrøde holder du din jord sund og holder på de værdifulde næringsstoffer. Læs mere om grøntgødning nederst på denne side.

    Filtrer
      8 produkter

      Grøn jord er levende jord

      Grøntgødning er en samle-betegnelse for afgrøder, som vi dyrker med henblik på at forbedre jordens kvalitet. Du kan finde mange tips og råd til, hvordan du forbedrer din jord, men i min øjne er det første og vigtigste råd: Din jord må aldrig være bar.

      Sort jord er død jord! Okay, det er lidt af en overdrivelse, men det fremmer som bekendt forståelsen og pointen er vigtig: Den gamle myte om, at jorden skal "hvile" mellem afgrøder er og bliver en myte. Jord har ikke brug for at hvile. Mikroorganismerne i jorden sover ikke, hvis de kan undgå det.

      Tværtimod er de konstant i gang med at nedbryde plantemateriale, gå i symbiose med planternes rødder og meget andet. Hvis du lægger jorden bar, så gør du en masse mikroorganismer arbejdsløse.

      Billig, miljørigtig jordforbedring

      Med grøntgødningsplanter sørger du for, at holde jordens processer i gang en så stor del af året, som det er muligt. Samtidigt kan du bruge grøntgødningen til at forbedre din jord - og spare dig selv for en masse arbejde og penge.

      De typiske egenskaber vi leder efter i grøntgødningsplanter er:

      1. Hastighed. Den skal gerne spire hurtigt og vokse hurtigt. Dels fordi vi så kan bruge den som mellemafgrøde og dels fordi den skal kunne konkurrere med ukrudtet og gerne så vidt som muligt lukke af for lyset til det.

        Gul sennep er et eksempel på en afgrøde, som spirer virkelig hurtigt.

      2. Dybe rødder. Planter, som skyder rødderne dybt ned, løsner jorden, hvilket især er en fordel, hvis du bor i et område med en meget lerholdig jord. Samtidigt henter planten næringsstoffer op fra dybet til jordoverfladen, hvor de af vores grøntsager, som ikke har så dybe rødder, kan drage nytte af den når vi har hakket grøntgødningsplanterne om og de ligger på jorden og bliver nedbrudt - eller efterfølgende bliver spredt som kompost.

        Lupiner har dybe rødder i form af stærke pælerødder, der kan gå helt op til 2 meter ned i jorden.

      3. Kvælstoffiksering. Nogle planter, specielt planter i ærteblomstfamilien, har en virkelig genial egenskab: De tilfører kvælstof til jorden mens de vokser, d.v.s, de gøder den aktivt mens de er i live. Det forgår ved, at de er i en symbiose med en bakterie i jorden, som binder kvælstof fra luften og gør den tilgængelig i jorden - og dermed sparer du købegødning.

        Kløver er et eksempel på en kvælstoffikserende afgrøde, men det er vores helt almindelige spise-ærter faktisk også.

      4. Stor bladmasse. Planter med en stor masse, er gode fordi de, når de er nedbrudt, tilfører en masse hummus til jorden. Humus er den mørke, organiske del af jorden, der dannes, når planterester, dyr og mikroorganismer nedbrydes fuldstændigt og det er en vigtig bestanddel i en god, sund jord.

        Honningurt er en plante, som giver en stor bladmasse - og endda ganske hurtigt.

      Man finder ikke én grøntgødningsplante som rummer det hele og så kan man bare nøjes med at dyrke den. Men man kan dels så frø forskellige planter, eller man kan løbende variere hvilke planter, man sår.

      For-, mellem- og efterafgrøde

      Et punkt, det er værd at nævne, er, at grøntgødning kan bruges hele året - ikke kun om efteråret, som mange nok er vant til.

      Ved at så grøntgødning som forafgrøde, får du jorden i gang hurtigere efter vinterens dvale. Det kan f.eks. være, at du har et jordstykke, hvor du vil dyrke squash, bønner eller græskar, som kræver til varmere vejr end forårt byder på. Mens du venter, kan du så noget grøntgødning - eller du kan også så spinat, som kan spire allerede ved 4-5 graders jordtemperatur.

      Grøntgødning kan også være mellemafgrøde hvis du har et jordstykke, hvor du f.eks. har haft kål stående hen over vinteren og nu er planen så at bruge stykket til vintergulerødder, som først skal sås ud på sommeren. Den mellemliggende periode er måske for kort til en spiselig afgrøde, men en hurtigt spirende grøntgødning kan sagtens nå at etablere sig.

      Efterafgrøde er den afgrøde, du sår som det sidste på året og som skal stå der helt til vinteren kommer, og den visner ned af sig selv.

      Bare rolig: Det er ikke raketvidenskab

      Den vigtigste pointe er som sagt: Sørg for, at din jord så vidt som muligt ikke er bar. Man kan bruge undelige mængder af tid på at nørde ned i lige præcis, hvornår man skal så hvad for at opnå den optimale jordforbedring og hvis man synes det er sjovt, så skal man endelig gøre det!

      Personligt går jeg ikke så meget op i det, men sørger blot for altid at have nogle forskellige grøntgødningsfrø liggende og så snart det er muligt, begynder jeg at så dem.

      God fornøjelse med dyrkningen!

      /David