En uforbeholden hyldest til mynten

Jeg mindes ikke, at mynte nogensinde var en del af husholdningen i mit barndomshjem. Jo, måske der en enkelt gang eller to er blevet købt myntegele, men det er så også dét. Mynte var for mig derfor synonym med pebermynte, hvilket i al væsentlighed ville sige tyggegummi.

Det ændrede, da jeg i 1999 tog til Damaskus, Syrien, for at studere. På Café Nawfara bag Umayydade-moskeen i den gamle by i Damaskus fik jeg serveret et glas stærk sort te med masser af sukker – og friske mynteblade. Der gik det op for mig, at jeg havde levet i 20 år uden en af de mest fantastiske krydderier, der findes! Jeg er dog siden i dén grad kommet efter det.

Mynte er mange ting

Før jeg kaster mig ud i min lovprisning af myntens fortræffeligheder, skal vi dog lige have lidt fakta på plads – og jeg skal rette mig selv. Når jeg skriver ”mynte”, mener jeg nemlig rettelig ”grøn mynte”, hvis videnskabelige navn er Mentha spicata. Derudover findes der et utal af andre: Agermynte, vandmynte, loppemynte, førnævnte pebermynte og så videre.

Fælles for dem alle er, at de indeholder stoffet menthol. De hedder alle sammen noget med ”mentha” (deres videnskabelige navn) og de er i øvrigt i læbeblomstfamilien, hvor man finder flere andre krydderurter såsom basilikum, salvie, citronmelisse m.v.

Myntefrø behøver du kun købe én gang i livet

Nok videnskab. Lad os komme til sagen: Grøn mynte. Jeg er helt og aldeles tosset med den og bruger den varm, kold, i drinks, salater, mad – fortsæt selv listen!

Samtidigt er den utroligt nem at dyrke og den overvintrer uden problemer. Faktisk er den ret svær at slå ihjel. Og den breder sig som ukrudt, hvis man ikke tager sine forholdsregler…

Myntes sidste, store fordel er desværre også en ret stor ulempe for Frøsnapperen, hvor vi jo lever af at sælge frø: Den er enormt nem at formere ved hjælp af rodskud. Der er med andre ord ingen grund til at købe mynte-frø hos Frøsnapperen mere end én gang. Så har du mynte til resten af livet.

Sådan fornyr du dit myntebed

Mynten har sit helt eget højbed i min have. Det er 1 x 1 meter og 30 cm højt. Jeg har valgt den løsning fordi mynte som sagt breder sig ret voldsomt, men man kan også blot lave et bed i et hul i græsplænen, så plæneklipperen kan forhindre flugtforsøg.

Man behøver ikke at være bange for, at mynte vokser under et højbeds kanter, for de store rødder, som skyder nye planter, spreder sig vandret og sender kun små, fine rødder i dybden.

En krukke er naturligvis også en mulighed og her er det så krukkens diameter i toppen, der er vigtig – ikke så meget dens dybde.

Cirka en gang hvert 2. år – i efteråret – graver jeg hele myntebedet igennem, fjerner alle planter og rødder samt cirka 5 cm af jordlaget. På dette tidspunkt er der massivt med rødder i jorden og langt, langt størstedelen smider jeg ganske enkelt ud (eller forærer bort), men jeg sorterer tilstrækkelig med lange, regelmæssige rødder fra.

Disse rødder lægger jeg ned i bedet igen med omkring 10 centimeters mellemrum og smider jordlaget tilbage – omkring 5 cm.

På den måde får jeg fornyet mit bed, som er klar til atter et par års produktion.

Knib dine mynteplanter og få et større udbytte

De første planter begynder at titte op af jorden allerede i slutningen af marts, hvis myntebedet er placeret et lunt sted, og hvert år kigger jeg utålmodigt på de små, langsomt voksende skud og tænker, at bedet nok ikke har overlevet vinteren. Inden længe begynder det dog at gå stærkt og i maj er jeg i fuld gang med at bruge af herlighederne.

I starten af sæsonen plukker jeg ikke enkelte blade af planterne. Der kniber jeg hele toppen af en stængel en centimeter over det 2. eller 3. nederste bladpar. Dette gør, at planten skyder to nye toppe – en fra hvert af de øverste bladhjørner.

Man kan faktisk gentage tricket senere med de to nye topper og på den måde få i alt 4 toppe. Knibningen af toppe gør at planterne bliver betydeligt større og det bliver dit udbytte dermed også.

Klip en del af mynten ned omkring juli – og igen efter blomstring

Alt efter lokale forhold som temperatur, lys, m.v. vil dine mynteplanter begynde at lægge an til at gå i blomst når vi nærmer og juli. På denne ene side vil jeg gerne undgå blomstring, for det betyder at planten snart efter bliver kedelig og halvvissen at se på.

På den anden side er blomsterne virkelig populære hos bier, sommerfugle og insekter og dé skal jo også have noget at leve af.

Mit kompromis er, at jeg klipper halvdelen af mit bed helt i bund – 4-5 cm over jorden. På den måde undgår jeg helt at de går i blomst og får bedet nok vand har jeg efter meget kort tid igen et væld af lækre, nye mynteplanter. Resten af bedet står til insekterne.

Når de planter, som fik lov til at blomstre, efterhånden er afblomstret, så klipper jeg til gengæld dén del af bedet helt ned og faktisk betyder, det at første del af bedet - det, som ikke fik lov at blomstre – når en sen blomstring. Det afhænge lidt af hvilket efterår, vi får.

Hannahs grundsalat

Årets første, sparsomme udbytte af mynte bliver som regel brugt i en helt almindelig olie-eddike-dressing: 3 spsk. olie, 1 spsk balsamico, salt, peber, lidt sukker og en solid omgang finthakket mynte.

Det er dressingen til hvad man vel kan kalde Hannahs (Frøsnapperens medejer og min bedre halvdel) ”grundsalat”, som i al sin enkelthed er virkelig fint skåret spidskål. I den tilføjer vi så hvad haven (eller køleskabet) lige byder på: Spinatblade, æbletern, rødbedeblade, fennikeltoppe ribs, jordbær, salatblade, pæretern og så videre. Til sidst vender vi olie-eddike-myntedressingen i.

Det er så ultra-enkelt som det næsten kan være. Olie-eddike-dressing er genialt i sig selv, men den friske smag fra mynten løfter den – og dermed salaten – til nye højder.

Og Andreas' mojito

Man kan naturligvis ikke sige mynte uden nogle gange at komme til i stedet at sige Mojito og dém ryger der også en hel del ned af om sommeren i min husstand – mestendels uden alkohol, for det er en af de drinks, der fungerer lige så godt som virgin-version.

Der var dog godt med rom i den første Mojito jeg smagte og det skete faktisk også i Damaskus, da jeg i starten af nullerne var flyttet permanent til Syrien for at drive min første virksomhed derfra. Jeg boede i en stor lejlighed tæt på ambassadekvarteret og en dag stod en tidligere medstuderende, Andreas, og bankede på.

Han havde studiejob i en virksomhed, som foretog dopingkontroller rundt omkring i verden, blev jævnligt sendt til Syrien/Libanon/Jordan og stod lige den dag og manglede et køleskab, hvor han kunne opbevare de urinprøver, havde været ude og indsamle fra nogle syriske atleter.

Urinprøverne havde han i en stor flamingokasse under den ene arm. I hånden havde han en hel pose med mynte og for at lede min opmærksomhed bort fra det faktum, at han havde tænkt sig at lægge beslag på store dele af mit køleskab for at opbevare urinprøver, erklærede han, at han var faldet over den mest fantastiske mynte hos den lokale grønthandler og nu havde tænkt sig at lave mojitos!

Det blev en usædvanligt velsmagende eftermiddag/aften og en meget lidt produktiv arbejdsdag dagen efter…

Mojitoens hemmelige ingrediens

Det har taget mig mange år selv at få styr på Mojitoen, som jo egentlig er så enkel, men som på en eller anden måde altid bliver enten for sød eller for tynd, fordi sukkeret er så vanskeligt at dosere. Jeg finder den rette dosis ved at snyde: Jeg bruge sirup.

Jeg har altid en flaske stående i køleskabet om sommeren og det er ganske enkelt 2 dl vand og 2 dl sukker, som jeg koger til sukkeret er opløst og hælder på en flaske. Det holder sig snildt både 2, 3 og sågar 4 uger i køleskabet (men hold lige øje med, om det bliver grumset).

Til en Mojito tager jeg en halv lime skåret i 3-4 både, 12-14 store mynteblade, 3 cl sirup og evt. 3 cl hvid rom og putter det i et højt glas. Det hele knuses med en støder (eller skaftet på en stor grydeske eller hvad du nu har) hvorefter glasset fyldes - først med isterninger og derefter danskvand.

For mig er det ganske enkelt smagen af sommer og som sagt fungerer drinken efter min mening sådan set lige så godt selvom man udelader rommen, hvilket jeg i de fleste tilfælde gør af den simple grund, at det ikke ville kunne lade sig gøre for mig at drive Frøsnapperen hvis alle de Mojitos, jeg drikker – den første gerne til frokost – skulle være med rom!

Mynte er sommer  - både sommer og vinter

På trods af intensiv høst fra mit myntebed gennem hele maj og juni er der så rige mængder, at man ikke kan hverken spise eller drikke sig igennem det. Det gælder især på det tidpunkt, hvor en stor del af bedet klippes helt ned.

Dén høst tørrer jeg og gemmer til den kommende vinters forråd af mynte-te. Er Mojito smag af sommer om sommeren for mig, så er myntete smagen af sommer om vinteren!

Tørringen af mynte er en ganske enkel process: Planterne samles i bundter og skylles. Derefter ryger de ud på et viskestykke, et andet viskestykke lægges over og der rodes og rumsteres med det hele for at få bladene tørret så godt som muligt.

Jeg plukker derefter bladede af og spreder dem ud på tørre viskestykker - typisk lægger jeg dem på bageplader - og placeret dem et lunt og luftigt sted. Der går ikke mange dage før de er knastørre og kan fyldes på glas.

Jeg har enkelte gange forsøgt at tørre bladene mens de stadig sad på toppene. Det gør sådan set tørringen nemmere, men til gengæld er det vanskeligere at få de knastørre blade taget af toppene uden at bladene går i stykker.

Jeg foretrækker, at bladene er så hele som muligt, for når de til vinter kommes i varmt vand ender de faktisk med at ligne helt friske blade igen - med deres fine, grønne farve og det hele.

Ingen have uden mynte

En have er for mig simpelthen ikke en rigtig have, hvis der ikke er mynte i den. Og en altan ikke en rigtig altan!

Selv hvis du ikke, som jeg, kan (eller vil) afse et helt bed til den og dyrke den så intensivt som jeg gør, så find en krog hvor den ikke gør skade og lade den sprede sig som ukrudt (for det gør den!).

Om ikke andet så er du forberedt, hvis en ven en dag dukker op med en kasse fuld af urinprøver og har lyst til Mojitoes!

God fornøjelse med dyrkningen!

/David