Hvilke grøntsager kan jeg så i januar?
Man kunne godt argumentere for, at såkalenderen for december og januar kunne slås sammen, for december er på mange måneder bare en tidlig start på januar for de utålmodige...
Og dog: Hvor forspiring i december primært giver mening for de langsomt voksende planter eller dem, som kræver lang udviklingstid (f.eks. chili), så er der lidt mere, det giver mening at gå i gang med i januar - foruden du naturligvis fortsat kan så de afgrøder, jeg nævnte i Såkalenderen for december
Det skyldes ikke mindst, at vi i januar ganske enkelt er tættere på foråret og lyset end vi er i december. Risikoen for at det hele vokser dig over hovedet inden døre, er med andre ord mindre.
Stadig en måned for de modige...
Der skal dog ikke være nogen tvivl om, at januar i bund og grund stadig er en måned for de modige; og de utål-modige!
Naturen er som bekendt lunefuld og de år, hvor vinteren bare bliver ved og ved - eller pludselig dukker op i marts (bedst som du troede, at der slet ikke rigtig ville kommer en vinter) - er det lidt bittert at stå med uanede mængder af små planter, som du lige havde lagt en plan for.
Omvendt: De år, hvor foråret kommer tidligt, opvejer så rigeligt for andre års problemer!
Der er, ligesom i december, stadig vitterligt intet du kan forspire uden vækstlys og jeg kan lige så godt afsløre nu, at det sådan set i vid udstrækning også kommer til at gøre sig gældende for næste måned i såkalenderen.
Kålens måned
Vinteren er klassisk kål-årstid når vi kigger i køkkenet, men bør faktisk også være det i spirebakkerne - i hvert fald hvis du, som Hannah og jeg, gerne vil have kål sommer, efterår og vinter. Der er en hel række kål, du kan kan begynde på i januar, f.eks.:
Glaskål
Grønkål
Blomkål
Romanesco
Savoykål
Spidskål
Broccoli
Find vores kål her: Kål. Og brocolli finder du her: Broccoli
Det er afgrøder, som du vil kunne høste forår og sommer - og så kan du efterfølgende igen forspire en omgang af de kål, som skal stå i haven hele efteråret og vinteren, f.eks. grønkål.
Når dine kålplanter har fået en vis størrelse - 10-12 cm høje - er de typisk robuste nok til at klare sig udenfor - dog helst i drivhus - i milde vinter. De skal dog beskyttes med fiberdug, hvis temperaturen nærmer sig frysepunktet. Det gælder sådan set også i drivhuset.
Så langt er vi dog ikke i januar, hvor det blot gælder om at få sået.
Salater, spinat og rucola
Rucola er sådan set i kålfamilien, men de fleste opfatter den nok som en salat. Både rucola og almindelig salat (Lactuca sativa) har den fordel, at de kan tåle en del kulde. Det er med andre ord ikke strengt nødvendigt at have dem stående indendørs; de kan i stedet bo ude i drivhuset.
Faktisk kan salat slet ikke rigtig spire, hvis jorden er over 20 grader, så spirebakken skal i hvert fald ikke ind og stå på gulvvarmen.
Når det er sagt, så bør de stadig have nogle uger inden døre - og under vækstlys - inden de flytter ud i drivhuset
Find vores udvalg af salat her: Salat
Ærter
En af de helt store aha-oplevelser for mig, når det gælder sæsonforlængelse (som forspiring i januar i vid udstrækning er en øvelse i), fik jeg på et kursus hos Yen Frydenberg i sommeren 2024. Her nævnte hun, at ærter faktisk også kunne forspires om vinteren - og give en tidlig høst i drivhuset.
Vi elsker grønne ærter i vores familie og tanken om at kunne spise dem allerede i maj er jeg meget begestret over. I skrivende stund har jeg ikke prøvet det, men hvis Yens siger, det kan lade sig gøre, så er jeg ikke i tvivl!
Når ærterne er kommet op skal de have 10-14 dage under lys og så kan de ellers rykkes ud i drivhuset, for ligesom salaten kan de godt tåle kulde.
I drivhuset kan de, når de har fået lidt størrelse, plantes i den nordlige del, hvor der er mindst lys - for den skarpe forårssol kan de ikke lide.
Der kan som nævnt høstes allerede i maj, hvilket passer fint med at drivhuset så er ved at være klar til sommerens afgrøder.
Find vores udvalg af ærter her: Ærter
Drivhus gør ikke fiberdug overflødigt
At kunne rykke sine små planter ud i drivhuset kan beskytte dem mod mangt og meget, men selv i drivhuset kan de have brug for yderligere beskyttelse i form af fiberdug, hvis temperaturen kommer for tæt på frysepunktet - eller ligefrem under.
Du bør med andre ord have fiberdug parat og bruger du det, skal du huske, at det ikke skal ligge på hele tiden; det fører blot til, at der bliver fugtigt og klamt under dugen. Dét er ikke godt for dine små planter - men virkelig godt for svampe, der vil angribe dem. Læg dugen på om aftenen og fjern den igen om morgenen.
Det råd kan være svært at følge, hvis man skal afsted på arbejde tidligt. Ikke mindst fordi der er koldest lige før solen står op. I så fald plejer jeg i det mindste at gå ud og hæve fiberdugen op over planterne - og så fjerne det så snart, jeg er hjemme igen.
Vi fører fiberdug i tre forskellige tykkelser og du finder den her:
Ofte vil den letteste dug være fuldt ud tilstrækkeligt i drivhuset, men er det en kold periode, så er 30 g/m2 bedre. Den helt tykke kvalitet er mest tiltænkt udendørs brug.
Skriv en kommentar