Frø til Ærteblomst

Ærteblomst - havens aristokratiske islæt

Ærteblomsten, Lathyrus odoratus, stammer oprindeligt fra det sydlige Italien og Sicilien, hvor den voksede vildt på solbeskinnede skråninger.

Herfra fandt den vej til England i slutningen af 1600-tallet, hvor den hurtigt blev en darling blandt datidens havefolk. Det var især de victorianske gartnere, der begyndte at forædle arten, og de skabte hundredevis af sorter i alle tænkelige farver og former.

Mange af de klassiske, duftende sorter, som stadig dyrkes i dag, stammer fra denne periode, hvor man satte en ære i at frembringe den mest parfumerede og elegante blomstring.

Det kan med andre ord nærmest ikke blive mere britisk overklasse.

Ærteblomster er langdagsplanter

"Langdagsplanter". Jeg må indrømme, at det ord ikke var en del af mit almindelige ordforråd før Hannah og jeg overtog Frøsnapperen i 2023 - og jeg i øvrigt kun interesserede mig for grøntsager.

Ærteblomster er såkaldte langdagsplanter, hvilket betyder, at deres blomstersætning i høj grad styres af længden på dagen. Man siger, at en plante er en langdagsplante, når dagen skal være over 12 timer før den udvikler en blomsterstand. 

Rent praktisk betyder det, at du ikke kan få tidligere ærteblomster ved at forspire tidligere. Du kan få store planter, men blomsterne kommer først, når dagslængden er til det.

Grænsen på 12 timer er dog lidt flydende og forædlere arbejder konstant på at skubbe den, så planterne blomstrer tidligere - Elegance-serien er et eksempel på dette. Og det bringer os videre til netop begrebet "serie".

Mange forskellige serier

Man kan "binge watche" serier på Netflix - og man kan i lige så høj grad fortabe sig i serier, når det angår ærteblomster!

Der er nemlig en hel del serier indenfor ærteblomster og de har hver deres egenskaber og fordele. Her er en kort oversigt over de serier, vi har her hos Frøsnapperen:

• Old spice. Denne serie af ærteblomster er, hvad man vel kan kalde den gamle serie - måske ligefrem den ældste af dem alle, d.v.s. helt tilbage til 1700-tallet. Den har blomster som er små til medium i størrelse og så trives den godt i meget varme.
  
  
• Spencer. Spencer-serien blomster typisk lidt senere end andre serier (d.v.s. den kræver længere dage). Den er desuden "multifloral", hvilket vil sige, at den har flere blomster pr. stilk.
  Den blev opdaget i slutningen af 1800-tallet i den britiske Earl of Spencers have og er på sin vis oprindelig ikke en forædling, men en tilfældig mutation i en Old Spise-sort.
  
  
• Royal Family. Man fornemmer efterhånden at det britiske aristokrati har været inde over udviklingen af ærteblomster - først med Spencer-familien og nu går vi decideret til den kongelige familie!
  Royal Family ærteblomsterne er også kendetegnet ved store, duftende blomster og her er der desuden arbejdet med længden på stænglerne, så de nemmere kan bruges i buketter.
  
  
• Elegance. Dette er en moderne serie af ærteblomster og her taler vi altså ikke et funky udseende, men moderne i den forstand, at den udviklet med øje for særlige egenskaber, som blomsterindustrien efterspørger.
  Den er med andre ord udviklet til gartnere, der producerer snitblomster. Det betyder, at den blomstrer ved kortere dagslængder (10-11 timer) og lave temperaturer (helt ned til 13 grader).
  
  
• Dværgserier. Her har vi desværre i øjeblikket kun en enkelt variant, men der skal nok komme flere! Ærteblomster slynger sig normalt flere meter i vejret, men der er varianter, som bliver helt ned til 30 cm i højden og derfor egner sig godt til dyrkning i krukker eller altankasser.
  

Og så er der lige stauderne...

Som om det ikke var nok med adskillige serier og et utal af farver indenfor hver serie, så findes ærteblomster faktisk også i staude-varianter, d.v.s. flerårige ærteblomster.

De flerårige har det videnskabelige navn Lathyrus latifolius. De dufter ikke, men hvad de mangler på det område kompenserer de så rigeligt for med livskraft og hårdførhed.

Staude-ærteblomsten skyder fra roden hvert forår, klatrer op ad hegn og espalier og blomstrer trofast år efter år med rosa, hvide eller purpurfarvede blomster. Der er med andre ord en noget mere begrænset farveudvalg, hvilket kort og godt skyldes, at de flerårige ærteblomster ikke har været udsat for samme, intensive forædling.

De flerårige ærtebolomster er samtidigt lidt mere grove i udtrykket, men tag ikke fejl: De er særdeles velegnede, hvis du ønsker en permanent og nem klatreplante.

Som du kan se, er der nok af muligheder og vi har her hos Frøsnapperen forsøgt at sammensætte en bred palette af frø til ærteblomster, så er der noget for enhver smag.

God fornøjelse med dyrkningen!

/David