Blomstermix 'Salttolerant blomsterblanding' (7-8 m2)

Blomstermix 'Salttolerant blomsterblanding' (7-8 m2)

Normalpris49,00 kr
/
Inklusive moms

Vil du have en blomstereng tæt ved havet, så kan påvirkningen af salt give udfordringer, hvis det ikke er de rette blomster. Denne salttolerante blomsterblanding er derfor det perfekte valg når du vil nyde skønne blomster i din have nær havet, eller sommerhuset ved sandkanten. Blandingen er også yderst velegnet til vejkanter og vejrabatter.

Blomstereng blandingen består af 18 vilde blomsterarter, 14 blomster, 

Engblandingen der kan tåle salt består af frø til både af et-årige og flerårige blomster, hvilket giver masser af blomster og liv allerede første år, samtidig med at de flerårige arter tager over de efterfølgende år. 

Du kan så både forår og efterår, og kan forvente blomstring maj til oktober. Mere om dette nedenstående.

Blomsterblandingen kan både dyrkes over større områder, men kan også bidrage til biodiversiteten ved fx mindre eng-striber. 

Planterne kan forventes at blive 50 til 80 cm høje.

Denne salttolerante blomsterblanding indeholder 15 g. hvilket dækker ca 7-8 kvadratmeter

'Salttolerant blomsterblanding' består af disse 18 vilde blomster:

Flerårige:

  • Alm. røllike, Achillea millefolium
  • Blåklokke, Campanula rotundifolia
  • Alm. knopurt, Centaurea jacea
  • Cikorie, Cichorium intubus
  • Gul snerre, Galium verum
  • Fåresvingel, Festuca ovina
  • Hvid okseøje, Leucanthemum vulgare
  • Alm. kællingetand, Lotus corniculatus
  • Blæresmælde, Silene vulgaris
  • Stenurt, Sedum album


Et-årige:

  • Sommerasters, Callistephus sinensis
  • Kornblomst, Centaurea cyanus
  • Hørblomst, Linum annua
  • Kinesisk hundetunge, Cynoglossum amabile
  • Jomfruskørt, Convolvulus tricolor


Toårige:

  • Alm. Slangehoved, Echium vulgare

Når først din blomstereng er etableret, kræver den meget lidt vedligehold; en nedklipning til 10 cm højde efter afblomstring én gang om året er nok.

Fra producentens side anbefales det IKKE at blande dette blomstereng miks med græs.

Antal frø: Cirka 15 gram frø - dækker 7-8 kvadratmeter.

Har du brug for større mængder, så kontakt os på info@froesnapperen.dk.

SÅVEJLEDNING - Blomstereng 'Salttolerant blomsterblanding'

Start med at løsne jorden, og riv den efterfølgende, så den får en jævn overflade. Det vil være godt at gøre flere gange, da det bidrager til at mindske mængden af ukrudt. Du kan fræse jorden, eller vende med en spade, det vil fjerne fordelen fra evt. eksisterende vilde frø i jorden. 

Du kan fint blande lidt sand i jorden, fx et par cm på toppen. Det er dog vigtigt at der ikke tilføjes nærring eller ukrudtsmiddel, så bakkesand kan være en mulighed. Ellers hør dit lokale byggemarked hvilket sand de har, som ikke har hverken gødning eller ukrudtsmiddel i.

Strø derefter blomsterfrøene ud over de løse jord.

Riv nu jorden igen, med det formål at få frøene let ned i jorden.

Fjern derefter løbende uønskede arter, herunder tidsler, kvikgræs, gråbynke og andet. 

Såtidspunkt: Så direkte på voksestedet fra midt april til start juni eller august-september

Sådybde: ½-1 cm

Planteafstand: Fordel frøblandingen på 7-8 kvadratmeter

Gødningsbehov: Intet - det er vigtigt der ikke gødes, da blomsterengen blomster trives bedst i næringsfattig jord.

Tip: Undgå at blande plænegræsfrø i denne frøblanding, da disse har til mål at lukke af for andet, der kan gro.

Klip blomsterengen ned i 10 cm højde efter afblomstring i efteråret, dvs. gør dette 1 gang pr år. Når det afklippede er tørret og frøene er drysset af bør det resterende afklip fjernes, da det ellers kan fungere som gødning.

Du vil måske også være interesseret i:


Se for nyligt