Fuglenet

Der er så ubeskriveligt frustrerende at se fuglene spise sig mætte i dine jordbær eller totalt afpille en busk med modne ribs. Det kan fuglenet forhindre, men du bør bruge det med omtanke. Læs hvad det vil sige nederst på siden.

    Filtrer
      5 produkter
      Forventes på lager i december
      Forventes på lager i december
      Forventes på lager i december

       

      Fuglenet skal bruges rigtigt

      Jeg startede oprindelige denne tekst med en indledning som lød: "Der er få ting, som kan få sindene i kog på Facebook som fuglenet". Men sandheden er vel egentlig, at der er utroligt meget, som kan få sindene i kog på Facebook. Så lad mig bare nøjes med at sige, at én af tingene er fuglenet.

      Det er til en vis grad med god grund, for mange oplever tilsyneladende, at fuglenet gør det samme med fugle, som fiskenet gør med fisk: Fanger dem. Dét er naturligvis ikke meningen - og det kan undgås, hvis man køber det rigtige net og bruger det rigtigt.

      Brug flertrådet fuglenet

      Der findes grundlæggende to slags fuglenet: "monofilament" net og "multifilament" net. På lidt mere forståeligt dansk betyder det "enkelt-trådet" og "fler-trådet" net. 

      Den enkelttrådede net er dem, de fleste kender. Det er de meget billige, ofte grønne net, du kan få i byggemarkeder og havecentre. De er virkeligt bøvlede at arbejde med, filtrer sig nemt sammen og det kommer næppe som nogen overraskelse, at de også er virkelig slemme til at fange fugle.

      På engelsk kalder man enkelt-trådede net for "mist net", altså tågenet, og det gør man fordi de netop er lavet til at være usynlige for fuglene. Man bruger dem nemlig til at fange fugle i forbindelse med fugletællinger.

      De fler-trådede fuglenet er dem, vi sælger her hos Frøsnapperen. De består af tråd, der egentlig er flere tråde flettet sammen og de er meget nemmere at håndtere for dig som haveejer fordi de ikke filtrer sig sammen på samme måde som en enkelt-trådede fuglenet.

      Samtidigt er de fler-trådede fuglenet også meget mindre tilbøjelige til at vikle fuglenes fødder ind. Sidst men ikke mindst fylder den flettede tråd mere og er dermed nemmere for fuglene at se.

      Fuglenet skal være udspændt og slutte tæt

      Når du har erhvervet dig et fler-trådet fuglenet er du godt på vej i forhold til at beskytte dine afgrøder uden at fange fugle, men det nytter ingenting, hvis du ikke bruger fuglenettet rigtigt.

      Et fuglenet skal udspændt og slutte tæt. Bruger du det f.eks. over et jordbærbed, så læg det ikke blot hen over planterne. Sørg for, at det er hævet over rækker på f.eks. buer, at det er strammet ud og at det slutter helt tæt til jorden hele vejen rundt.

      Alt for ofte smider den dovne have-ejer (ja, undskyld, men det er altså dovenskab!) blot fuglenet løst over sine afgrøder. Fuglene kan sagtens se det fler-trådede net. De kan se, at der er noget, som forhindrer dem i at nå de lækre bær og de vil naturligvis undersøge, om der er en brist i forsvaret.

      Inden du ser dig om, har du en fugl, som er fanget under nettet.

      Tilse dine fuglenet dagligt

      En sidste ting, det er vigtigt at holde sig for øje er, at du skal tilse dine fuglenet dagligt. Mindst! Gør det hellere morgen, middag og aften. Og skal du væk en weekend, så få en nabo til at gøre det eller fjern ganske enkelt fuglenettet. Det kan godt være, at det kommer til at koste dig nogle bær - men det kan så være det, som ikke koster en fugl livet på en meget ubehagelig måde

      /David