Salvie
Salvie er en enormt smuk plante med sine olivengrønne, bløde blade. Meget beroligende og harmonisk at se på. En skøn krydderurt at have i både køkkenhaven, staudebedet eller i krukke på altanen eller terrassen.
Salvie har enormt meget smag, og der skal som regel ikke bruges mere end et par blade for at krydre maden. Salvien er særligt populær i det italienske køkken, men bliver også brugt herhjemme til blandt andet vildtretter, lam, stege og indmad. Personligt foretrækker jeg at bruge salvien til italienske retter, fx pastaretter.
Antal frø i pose: Ca 100 frø
Latinsk betegnelse: Salvia officinalis
SÅVEJLEDNING - Salvie
Såtidspunkt: Så i marts-april indendøre i minidrivhus eller en plastdækket beholder med såjord; du kan fx genbruge en vindruebakke eller jordbærbakke med låg. Dæk ikke frøene, men tryk dem let ned i den fugtige såjord. Frøene spirer efter 2-3 uger.
Udplantningstidspunkt: I slut maj, når l risiko for frost er ovre.
Sådybde: Giv frøene et let tryk med fingrene, så de sætter sig fast i såjorden
Planteafstand: Min. 20 cm
Gødningsbehov: Behøver ikke meget gødning
Tip: Vinterdæk planterne hen over vinteren med fx granris. Skær planten tilbage til foråret. Du kan med fordel så nye planter hvert andet eller tredje år.