Frø til majs

Majs er i dag en af de mest udbredte afgrøder i verden - til både menneskeføde, dyrefoder og til industrielt brug. Til gengæld er den ikke særligt udbredt i danske haver, hvilket er synd for nøj hvor smager sådan en friskhøstet majskolbe godt! Se vores udvalg af frø til majs her - og læs mere om majs nederst på siden.

    Filtrer
      7 produkter
      I restordre. Vi afventer nyt fra leverandøren

       

      Majs - en lille bid af aztekerriget i din have

      Majs (Zea mays) har sin oprindelse i Mellemamerika, hvor den er blevet dyrket i årtusinder af blandt andre mayaerne og aztekerne. Den var ikke blot en basisfødevare, men havde også religiøs og kulturel betydning.

      Med europæernes opdagelse af Amerika blev majs spredt til resten af verden og i min egen barndom var den synonym med (sen)sommer: Kogte majskolber var på spisebordet som forret mindst en gang eller to om ugen i sæsonen.

      Der findes et utal af forskellige typer majs og det er vist ikke forkert at sige, at den gule, sødmefyldte kolbe, vi finder i supermarkederne, er det absolut kedeligste rent visuelt.

      Bortset fra i blomsterriget er det svært at komme i tanke om en plante, der kan opvise så stort en variation i farver som majs - men den skjuler det godt, for selve planten er ikke decideret sprudlende at se på.

      Men majskolberne! Nævnt en farve, og den findes: Rød, blå, lilla, sort - fortsæt selv listen. Faktisk kan jeg nok kun komme i tanke om grøn, som en farve jeg vist aldrig har set på en majskolbe.

      De forskellige typer

      Hvis vi lige skal tage en en hurtig oversigt over de overordnede typer majs, der egner sig til dyrkning i køkkenhaven, kan vi starte med den mest populære:

      Sukkermajs
      Er, som navnet antyder, fulde af sødme og egner sig til kogning eller til at blive grillet. Sukkermajs skal høstes mens kernerne stadig er bløde og saftige; så er deres sødme på højdepunktet. Sidder de for lang tid på planten omdannes sukkeret til stivelse og kernene bliver hårde.

      Popcornmajs
      Igen giver navnet et ret godt hint til, hvad man gør med denne type majs: Laver popcorn. Popcornmajs skal høstes når de er helt modne, ja faktisk tørre. Og så skal de endda tørre yderligere inden de kan bruges til popcorn.

      Prydmajs
      Også kaldet pyntemajs. Teknisk set kan de godt spises, men det er sjældent en fornøjelse. Kernerne er hårde og stivelsesholdige og egner sig i hvert fald ikke til kogning som sukkermajs. Til gengæld er kolberne vildt flotte og kan bruges i alle mulige pyntesammenhænge.

      Stivelsesmajs
      Kunne også kaldes "mel-majs", da man dyrker dem for at male dem til mel - eller dyrefoder. Det er en af de typer majs man meget sjældent ser i danske køkkenhaver og er nok mest til dig, der gerne vil eksperimentere med selvforsyning og har rigeligt med plads.

      Der er med andre ord nok af muligheder, når det gælder dyrkning af majs.

      God fornøjelse med dyrkningen!

      /David