Porre 'Siegfried'

Porre 'Siegfried'

Normalpris24,00 kr
/
Inklusive moms

Siegfried er en super lækker vinterporre, også kaldet Siegfried Frost og Siegfried 2. 

Så hvad betyder det at det er en vinterporre? Det handler om hvor godt porren håndterer kulde, og Siegfried ikke alene klarer kulden fint, men kan også vokse vinteren over. Så vil du have friske og lækre porrer fra januar af, så er Siegfried det sikre valg. Siegfried høstes i perioden januar til maj, så det er i særdeleshed en sen afgrøde.

Det er skønt at have afgrøder i haven uden for sæson, og med Siegfried porren kan du gå i haven efter jul og glæde dig over lækre afgrøder, du kan lave god mad af.

Det er en gammel kendt sort, som man kan læse om allerede blev dyrket i starten af 1900-tallet. 

Selve porren bliver ikke voldsomt lang, men stænglerne bliver fine tykke. 

Denne sort er taget ind i vores sortiment, da vi har fået en række forespørgsler på den, da den er så god, men svær at skaffe. Vi er lykkes med at skaffe frøene - så hermed Siegfried porrer til jer alle!

 

Antal frø i pose: Min. 200 frø

Latinsk betegnelse: Allium porrum

 

SÅVEJLEDNING - Porre

Porrer er ret nemme at dyrke, og de kan gro i de fleste jordtyper. Jorden skal blot være løs og veldrænet.

De tidlige porresorter er lange og lysegrønne, og senere sorter er kortere og blågrønne.

Når du dyrker porrer fra frø, skal du forspire dem i potter eller kasser indendøre i midten af marts-april. Spirerne skal udplantes sidst i maj og have stået til afhærdning udendøre 1-2 uger før udplantning.

Et godt tip er at så porrerne i 10 cm dybe render, så du kan fylde op med jord, efterhånden som ukrudtet dukker op. Derudover bliver den hvide del af porren faktisk også længere med denne metode.

Såtidspunkt: Midt i marts-april

Sådybde: 1 cm

Udplantningstidpunkt: Sidst i maj - sættes til afhærdning udendøre 1-2 før udplantning

Plantedybde: 10 cm dyb rende

Rækkeafstand: 50 cm

Planteafstand: 10 cm

Gødningsbehov: Stort

Tip: Vand i tørre perioder. Gød 2-3 gange.

Du vil måske også være interesseret i:


Se for nyligt