Frø til Ridderspore
Ridderspore er en klassisk blomst, der med sine, for nogle arters vedkommende, helt op til 2 meter høje blomsterspir skaber fylde i højden. Se vores udvalg af frø til ridderspore her på siden.
Ridderspore er en klassisk blomst, der med sine, for nogle arters vedkommende, helt op til 2 meter høje blomsterspir skaber fylde i højden. Se vores udvalg af frø til ridderspore her på siden.
Ridderspore er en af de planter, hvor det er klogt lige at lægge mærke til højde-angivelsen, når man køber frø. Du har måske set de fine, lave Riddersporer i en nabos bed foran terrassen, tænker at det vil du også have foran din terrasse, køber en pose frø - og den sommer er din udsigt så væk; skjult af 2 meter høre riddersporer!
Det er også værd at lægge mærke til, om du har fået fat i frø til ét- eller flerårige planter, for navnet Ridderspore dækker nemlig over begge typer, så det er de videnskabelige navne, vi skal have fat for at kende forskel:
Det, at man man gør klogt i lige at holde øje med højden på de fuldvoksne planter for ikke at blive overrasket, er også en af ridderspores største styrker.
De høje, slanke blomsterspir danner et flot bagtæppe i et bed - specielt hvis de f.eks. står op af en høj hæk, hvor de kan danne en flot overgang helt fra bedets forreste, lave blomster og til hækkens top.
I min egen have ynder jeg også at placere ridderspore spredt rundt i mit vild med vilje-bed, fordi jeg på den måde får optimeret antallet at blomster pr. kvadratmeter - blomster i flere etager, kan man sige. Til glæde for bier, insekter og mig selv ikke mindst.
Lige i forhold til bier og insekter skal man dog, som med andre blomster der kan fås i dobbelte/fyldte varianter, at de meget lukkede blomster kan være svære for større insekter at komme ned i, så de skal primært dyrkes for deres udseende og ikke for deres næringsværdi for insekter.
God fornøjelse med dyrkningen!
/David