Økologisk stangbønne af sorten 'Cobra'

Bønne, Stang- 'Cobra'

Normalpris22,00 kr
/
Inklusive moms

På vej fra leverandør. På lager senest medio februar

‘Cobra’ er en skøn stangbønne, der giver en overflod af lange, grønne og møre bønner uden strenge. Bliv ved med at plukke, og du vil have bønner til ind i efteråret.

Cobra er blandt mine foretrukne bønner; både i smag og udseende. Den er enormt dekorativ i haven med sin lilla blomster og gør sig altså godt i både blomsterbed og køkkenhave. Jeg har gerne flere bønnestativer med forskellige bønnesorter rundt omkring i haven, for de er så smukke. Cobra er oftest iblandt dem. 

Cobra har i øvrigt vundet “Royal Horticultural Society's Award of Garden Merit (AGM)” i 2000 - et vidne om, at den er værd at dyrke i haven.

Latinsk betegnelse: Phaseolus vulgaris

Antal frø i pose: Min. 50 frø

 


SÅVEJLEDNING

Bønner skal sås i varm jord, og al risiko for frost skal være ovre. En god tommelfingerregel er, at jorden skal være minimum 14° døgnet rundt, før du sår bønnefrøene.

Du kan hjælpe spiringen på vej ved at lægge bønnerne i vand i maks. 8 timer før såning.

Læg gerne to bønnefrø ved siden af hinanden, hvis et af dem nu skulle svigte. Spirer begge frø, tager du blot den mindste plante fra.

Bønner skal have veldrænet jord, læ og en solrig plads at vokse i. Sørg også for at vande i tørkeperioder.

Gødningsbehovet er meget begrænset, da bønner har knolde med kvælstofsamlende bakterier på rødderne.

Stangbønner skal have noget at vokse op ad, fx wig-wams af bambuspinde eller andet standhaftigt træ. Støtten skal være minimum 2 meter i højden.

Såtidspunkt: Juni (kan også forspires indendøre i maj og plantes ud i juni)

Sådybde: 5 cm

Rækkeafstand: 45-50 cm

Planteafstand: 25 cm

Gødningsbehov: Lille

Tip: Har du en overflod af bønner, kan du blanchere dem og fryse dem ned. Generelt set må bønner ikke spises rå, så de skal altid tilberedes, før de spises.

Du vil måske også være interesseret i:


Se for nyligt