Rødbede 'Boldor F1'
- Udsolgt
- FS1184
⏳ Tilbudsprisen udløber om {timer}
Boldor er en bemærkelsesværdig rødbede med sin solgyldne farve. Det er en sød rødbede, der gør sig godt som en ovnbagt rodfrugt - nogle vil påstå, at den faktisk dur bedre til ovnbagning end de traditionelle, røde rødbeder. Den kan også bruges til syltning, men her foretrækker jeg personligt rødbeden Cylindra.
Boldor er en kuglerund og sund sort, der producerer ensartede rødbeder. Den gule farve gør den nok til den mest praktiske rødbede nogensinde; man får nemlig ikke rød rødbedesaft alle vegne, når man arbejder med den i køkkenet.
Sorten er ikke så udbredt i Danmark, men har man først haft Boldor én gang i sin have, sniger den sig ofte ind igen. Den bliver nemlig hurtig en favorit.
Antal frø i pose: Min. 50 frø
Latinsk navn: Beta vulgaris
SÅVEJLEDNING
Rødbeder trives godt i de fleste jordtyper med undtagelse af den stiveste lerjord. Sås helst i et solrigt bed - alternativt et bed med delvis sol. Jorden skal holdes fugtig, og det er en god ide at gennemvande bedet hver anden uge.
Kan også sås i potter; du skal blot sørge for, at beholderen er dyb nok til rødderne.
Såtidspunkt: Midt maj til midt juni
Sådybde: 2 cm
Rækkeafstand: 30-40 cm
Planteafstand: 5-10 cm
Tip: Læg frøene i vand dagen før såning. Så har de lettere ved at spire.
Opbevaring: De sidste rødbeder tages op af jorden, inden frosten kommer. Opbevar dem i sand et køligt og frostfrit sted; fx et skur. Rødbederne holder sig bedst, hvis du lader rodspidsen sidde og skærer toppen af et par centimeter over rødbedens skuldre.