Tomat 'Barrys Crazy Cherry'
- Udsolgt
- FS1235
Barrys crazy cherry er en helt igennem overvældende når planten begynder at sætte blomster og tomater. For det er ikke klaser som vi kender dem, men uanede mængder af gule tomater, der er lige til at spise fra planten af. De starter som grønne og er klar til at spise når de er gule.
Det er ikke let at skaffe tomatfrø til Barrys crazy cherry, men det er heldigvis lykkes os, hvilket vi er utrolig glade for, da det var en sort vi simpelthen blev nødt til at have blandt tomatsorterne.
Planten giver tomater relativt tidligt og har dermed en lang sæson. Der er en vigtig opgave i at nippe og klippe til, da det ellers stikker helt af - på den gode måde, men planten har også brug for energien til at udvikle tomaterne.
Barrys crazy cherry er som navnet angivet en cherry tomat, og i bedst fald kan den lige skæres over før den kommer i salaten.
Smagsmæssigt er den ikke meget kraftig, og i en tomatsalat med andre tomater kan den "overdøves" lidt af de kraftigere sorter. Men det betyder ikke at den ikke er god i salater, for den giver samtidig et godt modspil. Den mildere smag betyder også at børn og andre, der ikke bryder sig om den mere syrlige smag nogle tomater kan have, virkelig godt kan lide denne.
Dette er en fast sort hjemme hos os, og der spises nok lige så mange tomater udenfor ved plukningen, som der når at komme på bordet.
Fordi den giver så stort udbytte kan der også laves gul ketchup af tomaterne, og stadig have rigeligt at spise rå.
Antal frø i pose: Min. 10 frø
Latinsk betegnelse: Solanum lycopersicum
SÅVEJLEDNING - Tomat
Tomater er varmekrævende planter, og derfor dyrkes de ofte i drivhuset. Dog er der flere tomatsorter, der godt kan dyrkes udenfor drivhuset - bare der er læ og masser af sol. Det betyder, at man godt kan have tomater på fx terrassen eller altanen (hvis der ellers er læ og sol). Dog er store blommetomater og bøftomater ikke velegnede udenfor drivhuset.
Tomat trives i de fleste jordtyper. Jorden må ikke være for fugtig, men tomatplanten må heller ikke mangle vand. Derudover skal planten have en kraftig pind, fx en stærk bambuspind, at støtte sig op ad.
Så tomatfrøene i små bakker eller potter. Sørg for at holde frøene varme og fugtige, indtil de spirer. Stil dem et lunt sted, fx i nærheden af en radiator, gulvvarme eller en varm vindueskarm.
Tomatfrø spirer forholdsvis hurtigt, så efter en uges tid står du med en masse spirer. Og når de er spiret, må de ikke have det for varmt - til gengæld skal de have masser af lys. Giv planterne mest muligt lys ved at stille dem i en sydvendt vindueskarm ved ca. 18–20° C. Hvis planterne får for meget varme, bliver de ranglede.
Når du udplanter dine tomatplanter i enten drivhus eller på friland, kan du plante dem enten direkte i jorden, i kapilærkasser eller krukker - og naturligvis i højbede, når vi taler friland. Se udplantningstidspunkt nedenfor.
Herefter skal du blot sørge for, at tomaterne får vand, gødning og bliver knibet. Med “knibe” mener jeg, at du skal fjerne sideskudene fra buskhjørnerne på dine tomatplanter. Medmindre der er tale om en busktomat. Busktomater skal ikke knibes, da de kun bliver en meters penge i højden og dermed skal opnå en busket form for at sætte tilstrækkeligt med tomater.
Med hensyn til gødning er det klart nemmest at tilsætte flydende gødning i dine vandinger.
Såtidspunkt: Drivhustomater: Indendøre fra starten af marts. Frilandstomater: Indendøre fra midt i marts til først i april.
Sådybde: ½-1 cm
Udplantningstidspunkt: Drivhustomater: Fra først til midt i maj. Frilandstomater: Fra midt i maj til først i juni afhængig af, hvornår faren for nattefrost er ovre.
Planteafstand: 70 cm
Gødningsbehov: Stort