Hvilke grøntsager kan jeg så i september?

September stadig er en af de måneder, hvor vi høster i vildskab og nogle gange nærmest ikke kan spise os igennem alle afgrøderne. 

År efter år overraskes jeg f.eks. over hvor meget bladbeder egentlig vokser og lover mig selv, at næste år skal jeg begrænse mig. Godt nok holder jeg meget af bladbeder, men flere gange om ugen er alligevel for meget. 

Hvis drivhuset ikke er blevet ramt af diverse sygdomsudbrud, så er der også godt gang i produktionen der. 

Midt i al denne overflod er det måske ikke lige forspiring og såning, man tænker mest på, men dét er der god grund til at gøre! Der er nemlig afgrøder, du med fordel kan så i september og få en tidlig høst af efterfølgende år.

Hundedyr forårsbebuder

Prøv at se efter "feldsalat" næste gang du er i supermarkedet. Det er en dyr fornøjelse! I skrivende stund (efteråret 2025) er det billigste, jeg lige kan finde, hos Rema1000 hvor en pose med 75 gram koster 11 kroner. Det er en pose med meget lidt salat og virkelig meget luft.

Feldsalat er det samme som vårsalat, du finder det lige her som frø og dét er virkelig en afgrøde, det kan betale sig at dyrke!

Det er samtidigt en af de afgrøder, du kan så i september. Jeg vælger som regel af forspire: Først bredsår jeg i en lille bakke og senere udprikler jeg i såbakker. 

Når planterne har fået lidt størrelse (og jeg har plads i bede og drivhus), udplanter jeg vårsalaten og så klarer den sig selv vinteren igennem. Hvis der kommer perioder med frost - og jeg husker det - så dækker jeg af med fiberdug.

Du kan dog også fint så direkte frem for at forspire.

Så snart der begynder at kommer lidt lys igen til foråret (marts/april) begynder vårsalaten at vokse og så kan du løbende høste. Du kan enten plukke blade eller høste hele planten.

Ruccola også en god salat at så i september. Den klarer sig fint på friland vinteren igennem, hvis den blot har nået at få lidt størrelse. 

Jeg skal måske lige for en god ordens skyld nævne, at hverken vårsalat eller rucola strengt taget hører til blandt salaterne (Lactuca sativa), men de bliver brugt som salat, så det kaldet vi dem.

En skattet genganger

En anden afgrøde, som er en fast del af min efterårssåning, er spinat. Spinat er i det hele taget en højt skattet genganger gennem det meste af året i både min have og mit drivhus.

Kan jeg ikke lige finde på andet, sår jeg spinat!

Fremgangsmåden her i september er den samme som for vårsalat, men for mit vedkommende holder jeg mig som regel til at forspire frem for at så direkte. Jeg foretrækker nemlig at kunne sætte veludviklede planter med god plads sådan, at jeg kan høste store spinatblade.

Samme resultat kan jeg naturligvis opnå ved direkte såning og efterfølgende udtynding, men faktum er bare: Jeg får det som oftest ikke gjort og hvis jeg får det gjort, så kan jeg ikke få mig selv til at udtynde hårdt nok. Resultatet er planter, der står for tæt.

En sort som f.eks. 'Giant Winter' lever i øvrigt i dén grad op til sit navn. I velgødet jord, i drivhuset, har jeg høstet blade, der var større end to håndflader!

Tidlig start (næsten) uden kålsommerfugle

Kål er en anden afgrøde, du med fordel kan forspire i september - og her er det altså forspiring og ikke direkte såning, der er metoden.

Broccoli, grønkål, spidskål, blomkål, savoykål er nogle af dem, du kan så i bakker nu og efterfølgende ompotte til individuelle potter.

Potterne sættes ind i drivhuset hvor de overvintrer. Det kan være en god idé at dække med fiberdug i kolde perioder, men selv uden det, kan de som oftest klare sig fint gennem vinteren.

Til foråret kan du udplante på friland og få en tidlig høst - der med lidt held går stort set fri af kålsommerfuglelarver.

Kålsommerfuglene (den store såvel som den lille variant) begynder godt nok at gå på vingerne allerede i marts/april, hvis vejret er til det, men mængden af dem er noget mindre i foråret end i eftersommeren og efteråret, hvor jeg mange år har oplevet en decideret massakre på mine kålbede - bedst om jeg har gået og glædet mig sommeren igennem over, at være sluppet nådigt.

Det burde også være muligt at få kålplanterne til at overleve på friland vinteren over - d.v.s. plantet ud på deres blivende voksested så snart de har fået en god størrelse, hvilket er sådan noget som 10-12 cm i højden.

Jeg skal dog blankt erkende, at jeg ikke selv har prøvet. Af den simple grund, at jeg har et drivhus.

Vover du ikke at plante de små planter ud på deres blivende voksested, så kan du finde en lun krog op af en sydvendt mur og lader potterne stå der vinteren over - evt. beskyttet bag et lille, lavt hegn af grene og grangrene, som kan skabe læ, men stadig giver den sparsomme sol mulighed for at nå dem.

God fornøjelse med dyrkningen!

/David