Sukkerært 'Oregon'

Sukkerært 'Oregon'

Normalpris24,00 kr
/
Inklusive moms

Sukkerærter 'Oregon' er ekstremt hårdfør og højtydende og sætter 10 cm lange, flade bælge. En busksort, der bliver 90 til 120 cm høj. De næsten gennemsigtige, lysegrønne bælge er sprøde, møre og fulde af smag. De små ærter indeni er dejligt søde.

Oregon producerer ofte bælge i klynger af to i modsætning til den sædvanlige ene. Er desuden ret sygdomsresistent og klarer sig godt på de nordlige breddegrader, hvor der er et køligere klima og kortere sæsoner end sydpå.

Planterne er hurtigtvoksende, og du fremskynder mere vækst ved at plukke ærter løbende i gennem sæsonen.

Da der er tale om en sukkerært, spiser man hele bælgen. Den er i øvrigt rig på vitamin A, B og C.

Sukkerærter er en vigtig ingrediens i de kinesiske køkken, hvor de blandt andet bruges i wokretter. De er også virkelig lækre i en rå udgave i salater.

Oregon blev tildelt RHS Award of Garden Merit (AGM) i 2000 af det engelske haveselskab, som bekræftede prisen i 2011. Et vidnesbyrd om, at Oregon er en fantastisk ært, du med god samvittighed kan give plads i køkkenhaven.

Antal frø i pose: Min. 50 frø

Latinsk betegnelse: Pisum sativum var. macrocarpon

 

SÅVEJLEDNING - Ærter

Ærter er egentlig ret nemme at dyrke. Du skal blot sørge for en veldrænet og kalkrig jord.

Når du sår ærter, er din største fjende fugle. De elsker at spise ærtefrø og ærtespire, så det gælder om at beskytte planterne, indtil de er tilpas store til, at fuglene ikke betragter dem som mad længere. Du gør derfor klogt i at dække planterne med insektnet, indtil de er ca. 10 cm i højden.

Ærter sås i dobbeltrækker. Det vil sige to rækker med 20 cm mellemrum. Imellem dobbeltrækkerne skal der være 60 cm.

Lave og middelhøje ærtesorter kan støtte hinanden i dobbeltrækkerne, men de høje ærtesorter (som bliver helt op til 2 meter høje), har brug for støtte i form af fx grene eller stativ.

Såtidspunkt: Sidst i marts til juni

Sådybde: 8 cm

Dobbeltrækkeafstand: 20 cm

Rækkeafstand: 60 cm

Planteafstand: 5 cm

Gødningsbehov: Lille - gødning er som regel ikke nødvendigt, da ærter er selvforsynende med kvælstof.

Tip: Læg frøene i lunkent vand dagen før såning - så spirer de nemmere. Må ikke mangle vand; ellers risikerer ærterne at blive melede.

Du vil måske også være interesseret i:


Se for nyligt