Tomat 'Moneymaker'
Tomat 'Moneymaker'

Tomat 'Moneymaker'

Normalpris18,00 kr
/
Inklusive moms

‘Moneymaker’ er en velkendt sort, der pålideligt producerer masser af glatte, mellemstore tomater hele sommeren. Moneymaker blev populær i 60'erne og 70'erne for dens ensartede form og ekstraordinære smag - og forbliver i dag en højt skattet tomatsort hos mange. Tomaterne er saftige, har en klassisk tomatsmag og en fin sødme. De vejer typisk 110-170 gram stykket.

Kan dyrkes i drivhus eller på friland. Du får det største udbytte ved at dyrke den i drivhuset, men Moneymaker vil også sætte tomater på friland, hvis den har de rette betingelser. Se såvejledning nedenfor.

Planten når en højde på 200 cm og en bredde på 50 cm.

Stammer fra Bristol i England og kan dateres tilbage til omkring begyndelsen af 1900-tallet.

Antal frø i pose: 10 frø

Latinsk betegnelse: Solanum lycopersicum

 

SÅVEJLEDNING - Tomat

Tomater er varmekrævende planter, og derfor dyrkes de ofte i drivhuset. Dog er der flere tomatsorter, der godt kan dyrkes udenfor drivhuset - bare der er læ og masser af sol. Det betyder, at man godt kan have tomater på fx terrassen eller altanen (hvis der ellers er læ og sol). Dog er store blommetomater og bøftomater ikke velegnede udenfor drivhuset.

Tomat trives i de fleste jordtyper. Jorden må ikke være for fugtig, men tomatplanten må heller ikke mangle vand. Derudover skal planten have en kraftig pind, fx en stærk bambuspind, at støtte sig op ad.

Så tomatfrøene i små bakker eller potter. Sørg for at holde frøene varme og fugtige, indtil de spirer. Stil dem et lunt sted, fx i nærheden af en radiator, gulvvarme eller en varm vindueskarm.

Tomatfrø spirer forholdsvis hurtigt, så efter en uges tid står du med en masse spirer. Og når de er spiret, må de ikke have det for varmt - til gengæld skal de have masser af lys. Giv planterne mest muligt lys ved at stille dem i en sydvendt vindueskarm ved ca. 18–20° C. Hvis planterne får for meget varme, bliver de ranglede.

Når du udplanter dine tomatplanter i enten drivhus eller på friland, kan du plante dem enten direkte i jorden, i kapilærkasser eller krukker - og naturligvis i højbede, når vi taler friland. Se udplantningstidspunkt nedenfor.

Herefter skal du blot sørge for, at tomaterne får vand, gødning og bliver knibet. Med “knibe” mener jeg, at du skal fjerne sideskudene fra buskhjørnerne på dine tomatplanter. Medmindre der er tale om en busktomat. Busktomater skal ikke knibes, da de kun bliver en meters penge i højden og dermed skal opnå en busket form for at sætte tilstrækkeligt med tomater.

Med hensyn til gødning er det klart nemmest at tilsætte flydende gødning i dine vandinger.

Såtidspunkt: Drivhustomater: Indendøre fra starten af marts. Frilandstomater: Indendøre fra midt i marts til først i april.

Sådybde: ½-1 cm

Udplantningstidspunkt: Drivhustomater: Fra først til midt i maj. Frilandstomater: Fra midt i maj til først i juni afhængig af, hvornår faren for nattefrost er ovre.

Planteafstand: 70 cm

Gødningsbehov: Stort

Du vil måske også være interesseret i:


Se for nyligt