Isop blå (Økologisk)
Isop omtales både som krydderurt og blomst og her får du økologiske frø til selv at dyrke den bivenlige blomst.
Bladene er brugbare som krydderi og her kan du bruge friske eller tørrede blade, blomster og den øverste del af de unge skud på blomsten.
Aromaen er af salvie og mynte.
De er meget nektar-rige, hvilket gør dem yderst bivenlige. Det gør dem samtidig meget egnede til at dyrke nær roser.
Isop er flerårig og kan plantes rundt omkring i haven som enhver anden staude, men den gør det også godt som en lav hæk eller kant i urtehaven. Den kan naturligvis også dyrkes i krukker og potter. Klip gerne isop til i foråret; den har godt af en beskæring, og så kan du også selv bestemme formen på planten.
I madlavningen bruges isop ligesom rosmarin. Vær sparsom, da den netop er kraftigt smagende. Hak de unge blade og drys dem på salater, kød eller olierede fiskeretter. Eller brug bladene til at smage supper og gryderetter til.
Du kan også brygge te på isop. Her skal du bruge de grønne toppe af planten. Isopte har en behagelig smag og siges at hjælpe på fordøjelsen af fedtholdig mad. Teen skulle også være god mod hoste.
Kort dyrknings-info
- Forspiring : Mar, apr
- Direkte såning : Maj, jun
- Sådybde : Lysspirende
- Planteafstand : 25 cm
- Rækkeafstand : 25 cm
- Høsttid : Jul, aug, sep
- Plantehøjde : 30-50 cm