Kæmpejernurt
Kæmpejernurt ’Verbena bonariensis’ hedder også ’Tears of Isis’.Verbena er et must-have i enhver have, da den blomstrer fra forår til efterår og ikke kræver megen vedligeholdelse. ’Verbena bonariensis’ får stive, slanke, opretstående stængler, der bliver op til 130 cm høje. For enden af stænglerne sidder klynger af violette, små blomster, som svajer i luften. Kæmpejernurt ser derfor utroligt smuk ud i et staudebed. Det skaber nemlig en fuldstændig fortryllende effekt, når de små blomster svæver i luften over et tæppe af stauder.
Kæmpejernurt er øvrigt bi- og insektvenlig.
Kæmpejernurt er (desværre) en-årig. Til gengæld smider den gerne frø, som velvilligt spirer det efterfølgende år, hvis det om sommeren har været tilstrækkeligt varm og til at modne frøene.
Kort dyrknings-info
- Forspiring : Feb, mar, apr
- Direkte såning : Apr, maj
- Sådybde : Lysspirende
- Planteafstand : 30 cm
- Rækkeafstand : 30 cm
- Blomstringstid : Jul,aug, sep
- Plantehøjde : 125-175 cm
Mere information
Kæmpeverbena er en af de planter du kun behøver at købe frø til én gang i livet. Eller hvis du flytter og skal starte forfra i en ny have. Når den først er i haven, dukker den op de mest uventede steder - men bare roligt: Den overtager ikke det hele.
Kæmpeverbena spirer bedst efter en kuldeperiode, så det kan være en fordel at placere såbakken i køleskabet et par uger. Er du tidligt nok i gang, vil det dog være mere praktisk blot at sætte den udenfor under et halvtag.
Forspiring
Så i fugtig jord i bakker eller såbakker med individuelle celler. Jorden skal være fugtig gennem hele spireperioden og husk, at kæmpeverbena er lysspirende - du skal blot trykke de mikroskopiske frø fast op jordoverfladen.
Kæmpeverbena spirer bedst efter en kuldeperiode, så det kan være en fordel at placere såbakken i køleskabet et par uger. Er du tidligt nok i gang, vil det dog være mere praktisk blot at sætte den udenfor under et halvtag.
Stil derefter bakken ved stuetemperatur og væbn dig med tålmodighed, for spiretiden kan være helt op til 4-5 uger.
Prikling/ompotning
Hvis det er nødvendigt med en ompotning fordi frosten ikke rigtig vil give slip, kan du ompotte når planterne er 6-7 cm høje.
Udplantning
Plant ud på voksestedet, når risikoen for frost er ovre. Kæmpeverbena foretrækker en solrig placering, men har derudover ikke de store fordringer.
Gødning og vanding
Kæmpeverbena er nøjsom og kræver hverken gødning eller specielt næringsrig jord. Når den først er etableret, er den ganske tørkeresistent. Jeg mindes ikke selv nogensinde at have vandet mine egne kæmpeverbena.
Høst/blomstring
Kæmpeverbena er virkelig flotte i buketter. Løbende høst til snitblomster fremmer yderligere blomstersætning.
Verbena har tendens til at blive høj og ranglet, hvilket er en del af dens charme; dens smukke blomster svæver højt oppe over bedet på de lange stilke. Du kan dog godt skabe en mere busket vækst ved at beskære over et sæt blade på hovedstilkene; så skyder planten sideskud og får en lidt mere busket vækst.
God fornøjelse med dyrkningen!
/David