Katost 'Violet'
Katost 'Violet' er en flot blomst, der glæder bier og øvrige insekter. Udover den visuelle skønhed, så kan du tilmed spise den, både blomster og blade. Katost er også kendt for at blive brugt til at lave the af. Katost er en hjemmehørende blomst, der både kan være 1- og 2-årig.
Den violette katost kan også bruges som skæreblomst, og pynte indenfor.
Det er en meget let blomst at dyrke, og spirer hurtigt.
Bliver cirka 70-80 cm høj.
Kort dyrknings-info
- Forspiring : Mar, apr
- Direkte såning : Apr, maj, jun
- Sådybde : Lysspirende
- Planteafstand : 30-40 cm
- Rækkeafstand : 40-50 cm
- Blomstringstid : Jun, jul, aug, sep
- Plantehøjde : 80-100 cm
Mere information
Forspiring
Forspir i bakker eller såbakker med celler. Tryk blot frøene fast i jorden, som skal være fugtig - og holdes fugtig gennem spireperioden. Dæk evt. med klart plast eller brug et minidrivhus, for at holde på fugten.
Placer bakken lyst, men ikke i direkte sol, ved alm. stuetemperatur.
Prikling/ompotning
Du kan prikle dine små planter om i større potter, når de har udviklet de første løvblade; men pas på rødderne. Hold jorden fugtig efter omprikling og sørg for at planterne ikke får for meget direkte sollys før de er etableret i deres nye potter.
Udplantning
Katosk klarer sig fint i let skygge såvel som fuld sol. De stiller ingen særlige krav til jorden.
Gødning og vanding
Katost er nøjsom og ingen gødning. Den trives i almindelig havejord. Vand moderat; hold gerne jorden jævnt fugtig, men undgå overvanding.
Blomstring/høst
Høst til buketter, når de første knopper på en stilk er sprunget ud; så fælger resten efter i vasen.
God fornøjelse med dyrkningen!
/David