Spidskål 'Kalibos Red'

Spidskål 'Kalibos Red'

24,00 kr 14,40 kr Udsalg
‘Kalibos Red’ er en utrolig yndefyld spidskål. Den er så smuk, at den nærmest kvalificerer sig til blomsterhaven. Men den er ikke bare smuk; den er også nyttig og smager...
- +

‘Kalibos Red’ er en utrolig yndefyld spidskål. Den er så smuk, at den nærmest kvalificerer sig til blomsterhaven. Men den er ikke bare smuk; den er også nyttig og smager godt.

Kalibos Red har koniske, lange, hjerteformede hoveder med en dyb lillarød farve. Hovederne vejer knapt 1 kg.

Kålen bevarer den smukke farve, når bladene bruges i slaw og andre “rå” retter såsom salater. Farven falmer til gengæld, når kålen bliver kogt. Smagen er mild og meget sød. Og denne spidskål er faktisk også udmærket til opbevaring, hvilket ofte ikke er tilfældet med de fleste typer spidskål.

Høstes i sensommeren og efteråret.

Generelt set kan kål godt sås direkte i køkkenhaven, men du opnår større succes ved at forkultivere planterne indendøre og udplante de små planter efterfølgende. Bemærk, at kålplanter generelt ikke er så glade for at være indendøre, så det er en god ide at sætte dem ud i drivhuset (hvis det er tøvejr), så snart kimplanterne er vokset frem. Alternativt kan du prøve at placere kimplanterne i et lyst, men køligt rum i huset.

De fleste kåltyper sås indendøre i marts-april og udplantes i april-maj. Dog findes der efterhånden kål til alle sæsoner, og du vil derfor også finde kål her på siden, som skal sås på andre tidspunkter af året. Såtidspunkter, udplantningstidspunkt m.m. for den enkelte sort står angivet herunder.

Så gerne kål ad flere omgange - dvs. med tre ugers mellemrum.

Kål er ikke den nemmeste grøntsag at dyrke i haven, men tager du dine forholdsregler, er der en god chance for succes. Et par tips:

  • Gødning og vand er vigtigt for et godt resultat
  • Dæk med insektnet
  • Sørg for optimalt sædskifte (minimum 5 år)
  • Fjern ukrudt

Antal frø i pose: Min. 100 frø

Latinsk betegnelse: Brassica oleracea var. conica

 

SÅVEJLEDNING - Spidskål (sommer-/efterårsspidskål)

Såtidspunkt: Fra marts til maj

Sådybde: 2 cm

Udplantningstidspunkt: April til juni

Rækkeafstand: 50 cm

Planteafstand: 25 cm

Gødningsbehov: Stort

Tip: Høst efterhånden, som hovederne bliver faste.

Skriv, hvad du søger og tryk "Enter"