Palmekål 'Black Magic' - Frøsnapperen.dk

Palmekål 'Black Magic'

Number of Seeds Antal frø : 25 stk.
Normalpris28,00 kr
/
Inklusive moms
Palmekålen ‘Black Magic’ er en meget kuldetolerant variant af den italienske palmekål ‘Cavola Nero’/’Nero de Toscana’. Den klarer sig derfor godt i vores danske klima. Black Magic har enormt smukke og bemærkelsesværdige mørke, grågrønne blade. Det er de blade, man høster og bruger i supper, stuvninger, salater og lynstegte retter. Jeg er især gla...

Kort dyrknings-info

Læs en detaljeret vejledning nederst på siden
  • Sowing Time Pre-Germination Forspiring : Mar, Apr

  • Sowing Time Direct Sowing Direkte såning : Maj, Jun

  • Sowing Depth Sådybde : 1 cm

  • Harvest Time Høsttid : Sep, Okt, Nov

  • Plant Height Plantehøjde: 30cm - 60cm

Mere information

Scientific Name Videnskabeligt navn : Brassica oleracea var. palmifolia
Plant Family Plantefamilie : Korsblomstfamilien

Palmekål og grønkål er biologisk set tæt forbundne og skal i vid ustrækning behandles på samme måde.

Forspiring
Multiså i en såbakke med celler - eller blot en flad bakke. Stil bakken ved en temperatur på 15-20 grader og hold jorden fugtig, men ikke våd.

Så snart kålen er spiret, behøver planterne ikke specielt meget varme. Jeg gør typisk det, at jeg starter indendørs og så snart der er små planter, flytter jeg dem i drivhuset - såfremt, der ikke er fare for frost der.

Prikling/ompotning
Prikl om i større potter (f.eks. vores 9x9 cm potter i genbrugsplast), når planterne har fået deres første sæt rigtige blade.

Udplantning
Plant ud når planterne er 10-15 cm høje og risikoen for frost er ovre. Palmekål kan egentlig godt tåle frost - men først når de er vokset til. Vælg en solrig placering med veldrænet, næringsrig jord.

Direkte såning
Hos Frøsnapperen anbefaler vi generelt forspiring, men palmekål kan fint sås direkte. Så 3-4 frø med den rette afstand og tynd ud når planterne begynder at komme op. Det kan være en god idé at beskytte hver enkelt lille plante med net eller lignende, så en lækkersulten fugl ikke gør kort proces med den lille spire.

Gødning og vanding
Palmekål kræver næring og foretrækker en jord rig på kompost eller organisk gødning. Tilsæt organisk gødning ved udplantning og suppler i løbet af vækstsæsonen.

Hold jorden jævnt fugtig, især i tørre perioder. Det kan f.eks. gøres med jordækning i form af græsafklip og halvt omsat kompost.

Høst
Palmekål kan høstes fra eftersommeren og helt hen over vinteren. Start med at plukke de nederste blade, mens planten fortsætter med at vokse. Smagen forbedres ofte efter en periode med frost.

God fornøjelse med dyrkningen!

/David

Du vil måske også være interesseret i:


Se for nyligt