Frøkenhat (Zinnia elegans) 'Dahlia Flowered'
Frøkenhat 'Dahlia Flowered'

Frøkenhat 'Dahlia Flowered'

Normalpris24,00 kr
/
Inklusive moms

‘Zinnia’ - eller slet og ret ‘Frøkenhat’ - er blandt de skønneste sommerblomster.

Disse dahlia-lignende Frøkenhat producerer halvdobbelte og dobbelte blomster, der danner et storslået blomstertæppe i hele sommersæsonen. 'Dahlia Flowered' er et mix af pink, røde, hvide og gule frøkenhat.

Som mange andre frøkenhat er ‘Dahlia Flowered’ ekstremt let at dyrke og samtidig en nytteplante for bestøvende insekter, da den har en høj pollenværdi.

Den dahlia-lignende frøkenhat bliver 30-40 cm høj og er perfekt som kantplante i enhver afdeling af haven eller som blomstertæppe i skærebedet. Ja, frøkenhat er en skøn snitblomst, der gør sig godt i buketter. Den kan naturligvis også dyrkes i potter og krukker på altanen eller terrassen.

Blomstrer juli-september. Knib gerne de visne blomster, så du forlænger blomstringen.

Frøkenhat stammer fra Mexico og er varmekrævende, så pas på med at så/udplante for tidligt. Se såvejledningen herunder :-)

Antal frø i pose: Min. 80 frø

Latinsk betegnelse: Zinnia elegans

 

SÅVEJLEDNING - Frøkenhat

Skal sås på en solrig placering, hvor jorden er tør-almindelig. Hold jorden fugtig under såning, og indtil frøene er spiret.

Såtidspunkt: Forspir indendøre eller i drivhus i april-maj i små potter og ompot løbende, eller så direkte på voksestedet i maj-juni måned, når al risiko for frost er ovre.

Udplantningstidspunkt: Maj-juni, når al risiko for frost er ovre

Sådybde: 0,5 cm

Rækkeafstand: 30 cm

Planteafstand: 20 cm

Gødningsbehov: Mellem - gød fx med universalgødning hver 14. dag for at sikre en fin, blomstring.

Du vil måske også være interesseret i: