Solsikke 'Vanilla Ice'

Solsikke 'Vanilla Ice'

Normalpris23,00 kr
/
Inklusive moms

Solsikken ‘Vanilla Ice' har citron-gule cremeblomster med en sort midte. Vanilla Ice har stærke stængler og egner sig godt til snitblomst i buketter. Godt alternativ til sorten 'Buttercream'. Den bliver op til 2 meter høj og blomstrer fra juli til september måned.

Antal frø i pose: Min. 20 frø*

Latinsk betegnelse: Helianthus annuus

*Der er +4 frø i poserne fordi spireprocenten ifølge producenten er 80%. For at få den op på over 90% set i forhold til posens normale indhold, har vi puttet 4 frø ekstra i posen.

 

SÅVEJLEDNING - Solsikke

Solsikker foretrækker at stå i fuld sol, men en plet med vandrende skygge kan også gå an.

Såtidspunkt: Midt i maj på friland. Du kan også forspire indendøre midt i maj, da det giver planterne et forspring, og så plante ud omkring d. 1. juni

Udplantningstidspunkt: Omkring 1. juni, hvis du forspire indendøre

Sådybde: 1-2 cm

Planteafstand: 30-40 cm

Gødningsbehov: Lille-mellem - store solsikker har behov for gødning et par gange eller tre i løbet af sommeren

Tip: Vælger du at forspire dine solsikker, skal planterne hærdes inden udplantning. Start med at stille planterne udendørs i skygge og læ i et par timer og ryk dem efterhånden ud i solen. Pas solsikkerne med vand, gødning og opbinding

Du vil måske også være interesseret i: