
Isop blå

Isop er en kraftigt smagende og duftende krydderurt ligesom lavendel og rosmarin. En genial naboplante i urtehaven, da den tiltrækker bestøvere som sommerfugle og bier og samtidig har en afskrækkende effekt på snegle og kålorme. Ja, det er et under, at Isop ikke får mere opmærksomhed, ikke?
Har en dejlig pebret duft, når du lader hånden glide gennem løvet.
Isop er flerårig og kan plantes rundt omkring i haven som enhver anden staude, men den gør det også godt som en lav hæk eller kant i urtehaven. Den kan naturligvis også dyrkes i krukker og potter. Klip gerne isop til i foråret; den har godt af en beskæring, og så kan du også selv bestemme formen på planten.
I madlavningen bruges isop ligesom rosmarin. Vær sparsom, da den netop er kraftigt smagende. Hak de unge blade og drys dem på salater, kød eller olierede fiskeretter. Eller brug bladene til at smage supper og gryderetter til.
Du kan også brygge te på isop. Her skal du bruge de grønne toppe af planten. Isopte har en behagelig smag og siges at hjælpe på fordøjelsen af fedtholdig mad. Teen skulle også være god mod hoste.
Kort dyrknings-info
Læs en detaljeret vejledning nederst på siden-
Forspiring : Mar, apr
-
Direkte såning : Maj, jun
-
Sådybde : Lysspirende
-
Planteafstand : 25 cm
-
Rækkeafstand : 25 cm
-
Høsttid : Jul, aug, sep
-
Plantehøjde : 30-50 cm
Mere information

