Ridderspore 'Larkspur Mix'

Ridderspore Larkspur Mix' blanding af blomster i en smuk blanding af med lilla, violette, lyserøde og hvide nuancer og det er let at se, hvorfor larkspur plantes år efter år. De har smukke, store blomster som de producerer i tætte søjler af farverige blomster og derfor meget velegnet til afskårne blomster. Saml et dusin eller flere stængler i en vase, og du får en af de smukkeste buketter. Larkspur blomster har en tendens til at være skrøbelige og relativt kortvarige i vasen (under 7 dage), men du kan også vælge at tørre dem til senere brug i blosterdekorationer.

Når du først har lært at dyrke larkspur, vil du sandsynligvis inkludere dem i haven år efter år. Beslutningen om, hvornår larkspurs skal plantes, afhænger noget af din placering. Når stauden er etableret, er Ridderspore blomsterpleje simpel og grundlæggende.

Larkspur planter foretrækker kølige somre og kræver en periode med kølige temperaturer i de første 6 uger af vækst for at udløse blomsterudvikling. De fleste larkspurplanter er høje stauder, der er ideelle til at dyrke på bagsiden af blomsterbed . Ulempen med disse er, at du skal pleje dem. Hvis du foretrækker landskabsarkitektur med lav vedligeholdelse, skal du vælge dværgtyper.

Larkspur er værdsat som en af de traditionelle planter til sommerhushaver. Det er praktisk, at Ridderspore er modstandsdygtige overfor skadedyr. Hjorte og harer har ikke tendens til at spise dem. I mellemtiden er de nyttige til at tiltrække sommerfugle til haven.

Larkspur er en giftig plante. Alle dele af alle larkspur-arter er giftige, men ny vækst og frøene indeholder de højeste koncentrationer af giftige stoffer (Stammen og frøene indeholder alkaloider). Tag forholdsregler for at forhindre børn og kæledyr i at indtage den.

Larkspur fik deres navn fra formen af deres blomster. Der er en ”anspor”, der stikker ud af bagsiden af blomsterne, der siges at ligne en lærkes klo. Blomsterne er også blevet kaldt lærkeklo og lærkehæl. I middelalderen blev de kendt som ridderens ansporing for deres lighed med sporer på ridderens rustning.

Latinsk betegnelse: Delphinium ajacis

Antal frø i pose: Min. 50 frø

SÅVEJLEDNING - Ridderspore

Riddersporer foretrækker at stå i fuld sol (halvskygge går også an) og i let fugtig, veldrænet og meget næringsrig jord. Kan have brug for lidt støtte - fx fra de omkringstående planter.

Larkspur kan ikke lide at blive våd i lange perioder, men det har brug for konstant fugt. Sørg for, at planter forbliver jævnt fugtige, især når de blomstrer. Hvis de forbliver for tørre for længe, kan planterne blive forkrøblede og have dårlige knopper, så du kan gå glip af blomster. Larkspur blomstrer længere, hvis du fjerner gamle blomster.

Blomstring: Juni-Juli (klipper du dem ned efter afblomstring kan de blomster igen September-Oktober)

Såtidspunkt: Forspires indendørs i februar til juli - 1 frø per potte.

Kan også koldsås i de kolde måneder:

Når du skal så stauder fra frø, er det bedst at efterligne naturens gøren og laden. Det vil sige, at de fleste staudefrø har godt af at ligge i jorden i løbet af vinteren - nøjagtig ligesom det sker i naturen. Staudefrøene har nemlig oftest behov for en kuldeperiode og skiftende temperaturer, som fremkalder spiringen. Når foråret kommer, vil frøene spire. 

Du kan så stauderne fra det sene efterår og helt frem til april. Men desto tidligere du sår, desto bedre. Stauderne vil som regel ikke kunne nå at blomstre det første år, men du kan forvente en lille blomstring det efterfølgende år hos de fleste stauder. Køber du staudefrø, som du først planlægger at så senere, er det en god ide at opbevare frøene køligt, mørkt og tørt indtil såningen.

Udplantningstidspunkt: Fra maj

Sådybde: ½ cm

Planteafstand: 30 cm

Gødningsbehov: Mellem-stort - sørg for rigeligt gødning i bedet i foråret.

Du kan så staudefrøene direkte i havejorden eller i kasser og bakker - men sæt også her frø i køleskabet i 10 dage for at forbedre spiring. Sår du i kasser eller bakker, skal du bruge så- og priklejord og selvfølgelig sørge for, at kasserne/bakkerne har huller, så vandet kan løb fra. Sørg for at holde jorden fugtig gennem hele vinteren. Kasserne/bakkerne skal stå udendørs og en smule beskyttet, fx i et koldt skur. Hold øje med, at der ikke kommer mug. Når foråret kommer, og frøene spirer, skal spirerne ud i solen - og fortsat holdes fugtige. Når planterne er store nok til, at du kan håndtere dem, kan du udplante dem i haven.

Det er bestemt ikke forbudt at så staudefrø senere på foråret eller i løbet af sommeren. Det kan du godt, men her får nogle staudefrø muligvis brug for en kuldeperiode, før de vil spire. Hvis du oplever at frøene ikke vil spire, kan du sætte såpotten i køleskabet i to-tre uger, hvorefter du tager dem udenfor igen. Det kan ofte kickstarte frøene, der er svære at fremspire.

Sådybde for staudefrø: Tommelfingerreglen er, at staudefrø skal sås i en dybde, der svarer til 1-2 gange frøets egen diameter. Så store frø skal sås dybere end små frø. Er frøene meget små, kan du blande dem med lidt sand og drysse dem ovenpå jorden, hvorefter du giver dem et let tryk. Drys evt. efter med ganske lidt så- og priklejord.

Tip: Skær de visne blomster ned til 10 cm over jorden og giv gødning efterfølgende, så du kan få en efterårsblomstring. Omplantes og deles hvert 4.-5. år for at sikre fuld blomstring.